Morgenposten: Se listen over de ti som slår sig ned i særlig dansker-lejr

Maskinernes faste nyhedsoverblik zoomer bl.a. ind på, hvem du kan møde i særligt dansk område på Agriechncia og lanceringen af en dansk verdenspremiere i dag.

God mandag morgen.

Om 14 dage er i vi fuld sving med årets store maskinmesse, og derfor kommer vi også til at beskæftige os særligt med et særligt område på messen, der er helliget en række særlige danske virksomheder i Hannover.

Jeg giver dig overblikket lige om lidt. Forinden dag skal vi lige rundt om en historisk bedrift i weekenden og intet mindre en verdenspremiere af en dansk maskine i dag.

Vandt DM for 10. gang

Tidligere på året vandt Søren Korsgaard bronze ved VM i pløjning med sin særlige vendeplov. Fredag og lørdag skulle han forsøge at vinde sit 10. DM ved årets mesterskaber lige udenfor Gørlev på Vestsjælland. Missionen lykkedes – og dermed er han den mest vindende DM-pløjer nogensinde.

Vi mødte Søren Korsgaard undervejs – se her:

Nu er han tidernes bedste danske DM-pløjer

 

 

Vi står på nippet til ny dansk pløje-rekord

Robotti vokser markant  

Senere i dag kommer lanceringen af den nye udgave af landbrugsrobotten Robotti fra Agrointelli. I den nye version kan den leveres med to 75 hk-motorer og kommer dermed op på 150 hk samtidig med, at den stadig er markant lettere at have farende rundt på sine jorder i forhold til en normal traktor – og så er den jo som navnet antyder fri for at binde en mand til at sidde på ryggen af den.

Lanceringen vil ske simultant i flere lande, når pressematerialet ryger ud.

Danske Ag-TEch'er får fællesområde

Apropos Agrointelli så er de en af ti danske virksomheder, der skal stå den danske pavillon under årets Agrotechnica. Området – i hal 15 stand 22 - som det danske generalkonsulant i Tyskland – og dermed udenrigstjenesten – har booket plads til – kommer til at huse ti danske virksomheder, der alle er beslægtet på den måde, at det er mindre men højteknologiske virksomheder – de såkaldte ag-techs.

Udover Agrointelli er det Care4farm, CowConnect, FarmBackup, Farmer Tronic Industries A/S, FieldSense A/S, Grainit, SIWI Maskiner ApS, TeleSense Europe ApS og Seges med CropManager.

Apropos Seges og Cropmanager så kunne vi forleden fortælle, at Seges på Agritechnica skyder gang i en udenlandsk offensiv, hvor man nu vil til at sælge præcisions-programmet til store farme i udlandet.

Læs mere:

Vil gøre dansk værktøj til succes hos kæmpe-landbrug i udlandet

Gammelt klenodie solgt for kæmpe-sum

Ag-tech rimer på fremtiden, men maskiner er også fascination og historie – og derfor behøver man jo ikke være noget, der gør sig på en smartphone for at være en brugbar nyhed.

Forleden skrev vi om en traktor fra 1903, der blev handlet for den nette sum af 2,8 mio. kr.

Dyk ind i historien her: Verdens dyreste: Brugt traktor solgt for 2,8 mio. kr.

Ursus skranter

Når vi kører til Agritechnica er det samtidig lejlighed til at møde nogle af de traktormærker, som vi godt kender, men ikke støder så meget på i dagligdagen. Belarus og Ursus for eksempel. Ursus skranter dog lidt  for tiden. Ifølge en historie hos den britiske udgave af Profil, så vil den polske traktor-producent nu sælge to fabrikker i Polen for at nedbringe dyr gæld. dem.

Mejetærskerne kører stadig

Mens vi i Danmark er mest optaget af at få majsen i hus og taget roer op, så findes der stadig de sidste egne i Norden, hvor årets kornhøst stadig er i gang. Svenske ATL beretter, at Lantmännen holder et korntørreri åbent i den kommende uge oppe i Umeå. Derefter forventes forholdene for at være for våde og kolde til mere høst, så de sidste kan gå få travlt i de kommende dage på de kanter i takt med, at dagene også bliver kortere.

Sker i ugen

Udover at de stadig høster i nord, så forventer jeg, at vi meget snart får serveret årets store nyheder fra John Deere. Vi står altså i et stort traktor-år, hvor CNH får længst har meldt ud med store opdateringer på Case IH Magnum og New Holland T8 blandt andet og nye Fendt 900-modeller.

Det er allerede sivet, at John Deere opdaterer en lang række modeller. Vi glæder os.

Traktor eller ballade…

Og mere nyt fra de grønne. For få år siden var Hallooooooooweeen noget, vi absolut ikke kunne stave til – og græskar noget man primært spiste. I de senere år er det gået amok. Mine børn kender kun en verden, hvor det er det mest naturlige i verden at rende rundt og tigge slik hos naboerne i meget grimme kostymer og råbe slik eller ballade en råkold aften i oktober. De får lov igen i år – altså på torsdag - men så må det være på traktorvis.. ikke sandt:

Få tricket her:

 

 

 

Fredag og lørdag dyster fire unge mekanikere fra Sjørup, Kragmann, Maskincenter Roskilde og Johs. Mertz om titlen som Danmarks Bedste Lærling på Erhvervsskolerne Aars.

I de her dage skriver vi mere om deltagerne. Mød de første to deltagere her:

Kan blive Danmarks bedste: Men voksede op uden traktor

Der er musik og diagrammer i Nicklas

Lørdag udkommer i øvrigt LandbrugsAvisen med stort tillæg om Agritechncia – få overblikket over de vigtigste nyheder og få gode tips til, hvordan du skal bruge din tid på messen.

Ha’ en rigtig god uge.

Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.