Motorbloggen: Har vi glemt hvordan man indstiller ploven?
Ifølge en ekspert på området er op mod halvdelen af af alle plove i dansk landbrug ikke indstillet korrekt. Såfremt det passer, er det ret mange, og hvad skyldes det mon?

Sandjord! Dejligt, så kan jeg rigtig give gas og lade ploven kaste med den løse muld. Og se lige, hvor let det er at lukke hullet i furen efter mit brede traktordæk. Nu kan naboerne heller ikke se, at nummer tre og fire fure ligger lidt underligt. Såbedet er i hvert fald fint - på overfladen!

Er der bare den mindste snært af ovenstående, du kan nikke genkendende til? Eller har du andre, mere eller mindre klare erindringer om episoder, hvor ploven måske ikke har kørt så godt, som den skulle?

Du er givetvis langt fra at være den eneste.

Jens Iversen, indehaver af Ploveksperten ApS, skønner nemlig, at omkring halvdelen af alle plove i dansk landbrug ikke er indstillet korrekt.

Selvom han godt ved, at folk kontakter ham for at få hjælp til en plov, der næsten med sikkerhed har problemer, så står han fast ved, at mange plove ikke leverer det optimale arbejde. Det er bare at kigge rundt i landskabet og se på resultaterne efter ploven.

Jens Iversens historie - og hvordan du selv kan hjælpe din plov på vej til et godt arbejde, kan du læse mere om i Landbrugsavisen nu på torsdag.

Men hvorfor mon, tallet af plove, der ikke pløjer så godt som de kunne, er så højt? Hvis altså Jens Iversen har ret?

Basisviden om pløjning

Engang i de goe gamle dage, var pløjekonkurrencer et hit rundt om i landet. Der blev holdt lokale mesterskaber, amtsmesterskaber, regionsmesterskaber og så endelig DM i konkurrencepløjning. Dengang, tilbage i 1960’erne, 1970’erne og til dels også i 1980’erne, var der masser af deltagere til selv de lokale stævner. Og konkurrencen var hård.

I dag er der ganske få deltagere til de lokale mesterskaber, amtsmesterskaberne er sløjfet, og deltagere i regionstævner i visse dele af landet er næsten selvskrevne til at deltage i et Danmarksmesterskab på grund af få deltagere.

Hænger de to ting sammen? Måske. Konkurrencepløjning er et håndværk, hvor man klarer sig godt, hvis man forstår, hvordan en plov reagerer i forhold til de justeringer, man laver på den. At træne til konkurrencepløjning giver en solid viden om en plov, fordi man ser resultatet af sin indstilling øjeblikkeligt på pløjearbejdet.

Kongskilde: Ploven dør aldrigMaskiner Torsdag 23. november 2017 · 00:00

Desværre er standardploven nærmest væk fra det professionelle landbrug, og vendeploven har som minimum fem furer, hvilket er en af årsagerne til den dalende interesse for pløjesporten, hvor to-tre furer er det optimale. Heldigvis er nye klasser med større plove startet op.

Revidering af skoleskemaet

Men færre konkurrencepløjere er langt fra hele årsagen til, at vi (måske) sløser med at indstille et af de ældste redskaber i landbrugets historie.

Reduceret jordbearbejdning, pløjefri dyrkning, strip till, no till og så videre er dyrkningssystemer, der har præget dansk landbrug gennem snart mange år. Nogle mere end andre.

Rent lavpraktisk betyder det, at færre ha jord vendes rundt. Plovene bliver også større og klarer mere pr. chauffør. Altså færre traktørførere på landsplan, der virkelig går op i at levere god pløjning.

Man kan spørge sig selv, om landbrugsskolerne formår at lære eleverne de basale elementer i pløjningen.

Og skal de i det hele taget gøre det - de af dem, der fortsat underviser i det ude i marken? Hvad timerne skal bruges til er altid en prioritering - og med gps, autostyring, variabel tildeling, dataindsamling og andre nye teknologier i landbruget forstår man godt, at ploven ikke altid får fuld opmærksomhed.

Måske er tiden i det hele taget bare løbet stærkt. Og på grund af alle ovenstående faktorer er der langt færre i dag, der kan eller simpelthen har tiden i det moderne landbrug til selv at give sig i kast med gå ploven igennem fra ende til anden.

Er landmænd i dag direktører, der bør sidde ved computeren og rekvirere eksperthjælp til at trimme sine maskiner og redskaber - på samme måde som plante-, svine-, mark- og økonomikonsulenterne hjælper til med deres ekspertise?

Måske. Men jeg håber, der kan være plads til begge typer i dansk landbrug i mange år fremover.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.