Pynter på ethvert skrivebord: En Porsche-traktor fra Siku.Her på mit skrivebord står der en model af en Porsche-traktor, en gave fra en tidligere kollega. Den minder mig dagligt om, hvor jeg kommer fra. For et af de steder, hvor jeg voksede op i midten af 1960’erne, havde naboen, bondemand Christiansen, netop en Porsche traktor.
Det syntes vi drenge naturligvis var mageløst. Alene på grund af navnet, for vi vidste jo udmærket godt, at Porsche også byggede fine sportsvogne. Hans røde Porsche lavede en apokalyptisk larm, nogenlunde samme lyd som når der lander en redningshelikopter på et bliktag, hvis man ellers kan forestille sig det.
Det var også i de år, at jeg havde en større maskinpark fra legetøjsproducenten Britains. To blå Fordson Super Major. En blå trefuret liftplov. En harve. En gødningsspreder. En høvender. Og selvfølgelig en lille grøn enkeltakslet vogn, som fik lov at køre med både murersand og småsten. Alt det skulle man naturligvis have beholdt i de originale æsker, men så nørdet var jeg ikke. Jeg mente, at mit legetøj var til for at blive brugt.
Den tids legetøj taler også et tydeligt sprog om udviklingen. En Fordson Super Major – og nu taler vi så størrelse 1:1 – er jo ikke større, end at en voksen mand, der stående ved siden af traktoren kan kigge hen over motorhjelmen, og et par hurtige trin, så sidder man i førersædet.
Og i vore dage: Traktorerne i størrelse XXXL er store som huse, og der skal tilbagelægges en hel wienerstige for at komme op bag styregrejerne.
Og måske er traktorerne og andre maskiner blevet for store? I hvert fald er der talrige eksempler på, at man køber en traktor eller en anden maskine, der i virkeligheden sagtens kunne være mindre i forhold til de opgaver, den skal løse. Det kan af og til minde om et våbenkapløb derude – den der har det meste og det fineste legetøj vinder.
Kommentarer