MultiOne-minilæsser nu med armklipper

Første eksemplar af MultiOnes nye armklipper til minilæssere er solgt i Danmark. Klipperen kan klippe vandret, lodret eller skråt nedad.

Multiones nye armklipper består af en standard, hydraulisk slagleklipper, der er koblet til en 1,74 meter lang arm. Imellem armen og klipperen findes et hydraulisk styret drejeled, som definerer slagleklipperens arbejdsvinkel fra lodret til 45 grader nedad. Tommy Kærgaard fra importøren HCP Danmark fortæller i pressemeddelsen, at klipperen er perfekt til diger og grøfter, men også kan bruges som almindelig slagleklipper.

Mange anvendelsesområder

Den første hydrauliske armklipper i Danmark er solgt af Dianalund Motors. Christian Andersen fra Dianalund Motors fortæller i en pressemeddelelse, at han kan forestille sig en golfbane bruge den i roughen, en anlægsgartner udvide sin forretning med pleje af naturarealer eller vejrabatter og landmænd udnytte deres eksisterende minilæsser til endnu flere opgaver.

Klipperen fås i arbejdsbredder på henholdsvis 105, 125 og 150 centimeter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.