Når gruset slipper op: Maskinhandler har en af løsningerne

Maskinhandler Bay Christensen gør op med transporten af brokker den ene vej og byggematerialer den anden vej.

Der bliver hver dag kørt tusindvis af brokker med beton og skidt den ene vej og en masse grus den anden vej.

Men grusgravene bliver stadigt mindre, og nu vil maskinhandler Bay Christensen fra Rønnede almindeliggøre knuseanlæg, der vil øge genbruget fra byggerier og mindske forbruget af grus også på mindre byggepladser.

Maskinhandleren kan nemlig offentliggøre importen og forhandlingen af mærket EvoQuip’s maskiner indenfor knusere, sortereanlæg og transportbånd.

Bay Christensen har primært entreprenør-virksomheder som fokus, men maskinerne fra Nordirland retter sig også mod entreprenør, der arbejder med nedrivningen af eks. landbrugsbygninger i det åbne land.  

Medejer og driftschef Mathias Friderichsen fortæller, at maskinerne første gang kan ses i Danmark til åbent hus 30. december i Rønnede.

”Den første maskine lander på Esbjerg Havn i dag. Det er et område, der virkelig er fokus på i takt med, at grusgravene bliver tømt for grus”, siger han og kalder det positivt, hvis man kan mindste transporten af materialer ind og ud af byggepladserne.

Stærkere yen er dårligt nyt

Bay Christensen havde et rigtig stærkt 2017 med et res. før skat på 14 mio. kr. Forleden leverede maskinhandleren så et 2018-resultat med et res. før skat på lidt under otte mio. kr.

Ifølge driftschefen er man også meget tilfreds med resultatet denne gang trods tilbagegangen. Investeringer i et par ekstra servicebiler og udvidelse af medarbejderstaben rækker ud i fremtiden, men ses på bundlinjen i år sammen med ugunstig udvikling i valutaerne.

”Vi sælger rigtig mange maskine fra japanske Takeuchi, og når der er urolige tider i verden, så er Japan en tryg havn at placere pengene i. Det mærker vi den anden vej, når vi handler mange maskiner den vej”, siger han og forklarer, at maskinforretningens hovedkunder blandt mindre og mellemstore entreprenører stadig køber en del maskiner og har gang i forretningen.

”Vi ser stadig god aktivitet hos dem i år og ind i næste år. De store anlægskunder med de rigtig store gravemaskiner har vi set mindre til. Der er færre motorvejsprojekter”, siger han.

Bay Christensen har i seneste regnskabsår i snit haft 35 ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.