New Holland introducerer nyt høstkoncept i mellemklassen

Med CH7.70-mejetærskeren introducerer New Holland et helt nyt Crossover-høstkoncept, som kombinerer twin- rotor-udskillelsesteknikken med mærkets velkendte konventionelle tærsketeknologi

"Klassens bedste produktivitet, fantastisk korn- og halmkvalitet, fleksibilitet mellem afgrøder og driftssikkerhed med lave driftsomkostninger. Dette unikke koncept forkynder den nye æra med Crossover-høst fra New Holland«.

Sådan karakteriserer Skoldager Sørensen, Crop Harvesting Product Manager Global, New Hollands nye CH7.70 crossover-mejetærsker, som på en række punkter sætter nye standarder i klassen for mellemstore mejetærskere og reelt udgør et nyt segment i New Hollands store sortiment, imellem mellemsegmentets konventionelle modeller og topmodellerne med rotor.  

»Vi har konstrueret CH7.70 til professionelle planteavlsbedrifter samt maskinstationer, der søger en mejetærsker, der yder konstant, høj præstation i alle forhold, samtidig med at driftsomkostningerne holdes nede. Den nye CH7.70-mejetærsker giver vores kunder alle fordelene fra 45 år med Twin Rotor-udskillelsesteknologi kombineret med vores bedste tærsketeknologi«, uddyber han.

Den nye Crossover-teknologi giver ifølge New Holland 25 procent højere kapacitet end en konventionel mejetærsker i dette segment. 

New Holland CH7:70 Crossover mejetærsker

Stort udskillelsesareal

Tærskesystemet med to cylindere har en tærskecylinder med en diameter på 600 mm, segmentets største, med forstærket, robust design, der giver en suveræn tærskning. Den store tærskecylinder og den brugervenlige sektionstærskebro yder optimal alsidighed og gør det let at afpasse efter forskellige afgrøder på mindre end 20 minutter.

Tærskecylinderens hastighed styres fra kabinen med en ny hydraulisk cylindervariator, så føreren kan sikre, at hastigheden afpasses perfekt efter afgrøden og forholdene i marken.

Tærskesystemet er kombineret med New Hollands velkendte OptiThresh-system, der tilpasser sig afgrødens tilstand og modenhed ved simpelthen at regulere den bageste del af tærskebroen uden at bruge værktøj. Når den hængslede topsektion flyttes væk fra cylinderen, er tærskningen mere skånsom, og halmkvaliteten forbedres.

CH7.70 kombinerer dette system med to cylindere med New Hollands gennemprøvede Twin Rotor-koncept, så der opnås en ægte Crossover-høstoplevelse.

Det specielt designede 21-tommer, 3,45 meter lange Twin Rotor-system giver det største udskillelsesområde, med ca. 2,9 kvadratmeter, og det passer perfekt til CH7.70. Systemet kræver meget få ændringer af indstillingerne, når der skiftes mellem afgrøder, hvilket giver en  fleksibilitet imellem afgrøder. 

Nyt VariFeed-skærebord

CH7.70 kan forsynes med en række Varifeed-skæreborde på op til 9,15 meter, inklusive en hel ny Varifeed-version på 8,53 m, der er udviklet specielt til denne serie.

Indføringskanalens frontplade kan justeres mekanisk for at sikre en perfekt justering i forhold til skærebordet. Det optimerer vinklen for det enkelte skærebord og giver et mere smidigt, jævnt afgrødeflow og dermed øget kapacitet. 

Rensekapaciteten på CH7.70 er afpasset efter dens høje tærske- og udskillelseskapacitet. Den er forsynet med New Hollands Triple-Clean-kaskaderensesystem, der har en rensekapacitet på op til 15 procent  med tilføjelsen af en ekstra kaskade i midten af tilløbsplanet. Kapaciteten forbedres yderligere af sneglen med dobbelte vindinger, der overfører kornet til elevatoren hurtigere og dermed øger gennemløbet. 

New Holland CH7.70 Crossover mejetærsker

Klarer op til 25 procent sidehæld

CH7.70 arbejder også godt på skråninger takket være det velkendte SmartSieve-system, der automatisk kompenserer for sidehældninger på op til 25 procent, så der fastholdes en soldbalance og ensartet rensning. 

Systemet kalibrerer desuden soldenes bevægelse afhængigt af blæserens hastighed og kernernes størrelse for at opnå den optimale kastevinkel. Endvidere kompenserer det prisbelønnede OptiFan-system automatisk for svingende kornhastigheder i soldkassen, når maskinen arbejder på skråninger.

Systemet reducerer blæserens hastighed, når der køres op ad bakke, så der ikke spildes korn ud af mejetærskeren, og hastigheden øges, når der køres ned ad bakke, for at forhindre, at soldkassen blokeres.

Til ensartet ydelse i bakket terræn giver en Laterale-model, der anvender et robust udligningssystem, en hældningskorrektion på op til 18 procent  i begge sider.

Laterale-systemet er en tilføjelse til TripleClean-systemet og det selvudlignende Smart Sieve-system, der er standard, så der opnås optimeret renseeffektivitet i vanskeligt terræn.

Tre års standardgaranti

CH7.70 er forsynet med den velkendte Cursor 9-motor, der udvikler 374 hk (34 hk mere end CX6.90). Det giver en ensartet kraftig og brændstofeffektiv præstation i alle forhold. 

Den opfylder trin V-emissionsstandarderne med den patenterede HI-eSCR 2-teknologi, der er udviklet af FPT Industrial. 

På CH-mejetærskeren er der bare fire smørepunkter gør den daglige vedligeholdelse endnu hurtigere, og den store servicelem oven på halmkappen giver let adgang. 

Sammen med det lave brændstofforbrug giver dette vedligeholdelsesfrie efterbehandlingssystem ekstremt lave driftsomkostninger. 

Desuden bidrager den udvidede standardgaranti på tre år (1200 motortimer), der dækker motor, drivlinje og efterbehandlingssystem, sammen med de lange serviceintervaller på 600 timer, yderligere til de lave driftsomkostninger for mejetærskeren. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.