New Holland udsætter prestigefyldt miljøtraktor en anelse
Der er blevet snakket meget om New Hollands metan-drevne traktor igennem årene. Nu må vi vente et stykke endnu til lanceringen på markedet ifølge hollandsk medie.

For elleve måneder siden strålede den i neonlyset:

Klar til produktion og de første 200 stykker ruller af samlebåndet i 2020.

Sådan kom det så ikke til at gå for New Hollands metandrevne traktor, der er tænkt som et godt skridt i den miljørigtige retning, mens vi venter på brinttraktorens ankomst.

Hollandske Trekker Magazine skriver, at CNH og New Holland har udsat opstarten af produktionen til andet kvartal 2021 på grund af corona.

Forårets nedlukning af traktorfabrikker i ugevis har betydet et efterslæb i produktionen, som CNH i stedet har prioriteret at få indhentet for at få traktorer ud til kunderne.

Ifølge mediet har New Holland dog allerede bygget de første tyve enheder.

Da New Holland viste den frem på Agritechnica i november sidste år var det som forventet en ombygget New Holland T6.

Den nyeste model var udstyret med en 6,5 liters FPT-gasmotor med en ydelse på 180 hk – dermed en anelse mere end dieselversionen på en T6.180.

Fordelen med gasmotoren er, at den ifølge New Holland vil udlede en del mindre CO2 og har lavere driftsomkostninger end en traditionel dieselmotor. Ulempen er dog, at den ikke kan køre lige så langt gas-tanken som den tilsvarende dieseltraktor.

Traktoren forventes at henvende sig bl.a. til kvægfolk og måske ikke mindst kommuner, biogasanlæg og aktører med en grøn profil.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.