New Zealand er først ved VM-startlinjen

Den første traktor er ankommet til VM i pløjning og er nu klar til at prøve kræfter med den danske muld.

Det er en ekstra hård pakke, der er ankommet til Vestbo i Hjardemål.

LandboUngdom har nemlig modtaget den første traktor og plov til VM i pløjning, der finder sted 3.-4. oktober.

Det er new zealænderen Malcolm Taylor, som kører med vendeplov, der har fået sit materiel sendt til Danmark, og han selv ankommer en af disse dage for at starte på sin uofficielle træning.

Malcolm har to traktorer og plove, som han bruger til pløjekonkurrencer - det ene sæt bruger han hjemme på New Zealand, det andet sæt har stået i England og er blevet kørt til Danmark.

I løbet af de næste par uger vil LandboUngdom modtage flere traktorer og plove, da mange pløjere har taget imod tilbuddet om at leje jord til uofficiel træning forud for det officielle program for VM i pløjning.
 

Emneord vm

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.