Nordjyder vil udleje maskiner uden overraskelser

Providers vil levere udlejningsmaskiner ”uden indpakning”.

”Vi pakker ikke udlejningen ind i skjulte gebyrer, ekstra forsikringer og andre omkostninger, som ikke er umiddelbart gennemskuelige. En maskine har en pris, og den skal kunden kunne regne med. ”

Jesper Kjelgaard og Anders Larsen er den nye, dynamiske duo i det nordjyske, når det gælder udlejning af entreprenør- og andet maskinmateriel. De har et erklæret mål med deres nye selskab, Providers Material Rentals:

”Vi er de nye i branchen, og vi agter ikke nødvendigvis, at gøre tingene på samme måde som de andre. Ting kan gøres på mange måder”, siger Anders Larsen, daglig leder af Providers.

”Hvis en anlægsgartner, entreprenør eller anden håndværker ikke kan regne med den listepris, som han tror, han lejer en maskine efter, så har han jo ikke mulighed for, at drive en fornuftig forretning. Det samme gælder skiltemaleren, der skal bruge en lift. Vi vil gerne leje ud til dem begge og naturligvis mange andre. Og de skal kunne regne med og kalkulere efter regulære priser på udlejningsmaskinerne” supplerer Jesper Kjelgaard, administrerende direktør for selskabet.

En fin kemi

Providers blev skabt, da Jesper Kjelgaard i 2011 selv gik i gang med at bygge ny gård i Gandrup, øst for Aalborg. Byggeriet krævede naturligvis maskinkraft, og Jesper Kjelgaard købte et par maskiner af Anders Larsen, som også driver maskinfirmaet AV Larsen med værksted og salg af brugte maskiner i Dronninglund. Kemien mellem de to var fin, og snakken kom hurtigt til at dreje sig om udlejning af maskiner.

”Pludselig kom der en vognmand med en del maskiner, som vi vist havde købt. Så måtte vi naturligvis i gang med at leje dem ud. Senest har vi købt Komatsu-minigravere og Mustang-minilæssere. Sammen med vore samarbejdspartnere kan vi dække de fleste behov for maskiner,” fortæller Anders Larsen.

Ingen tillæg

"Over halvdelen af udlejningen foregår via vores hjemmeside. Derfor er det naturligvis afgørende vigtigt, at kunderne kan regne med de oplysninger, der møder dem. Når der står, at en Komatsu PC16R-3HS minigraver med mekanisk skifte har en pris pr. dag, så er det den pris, der gælder. Der følger ikke en faktura med diverse tillæg for forsikring, miljøbidrag og andet,” fastslår Jesper Kjelgaard.

Providers har til huse både i Gandrup og i Dronninglund.

Begge steder har firmaet grej til udlejning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.