Nu er der pludselig frygt for ekstrapris på landbrugskøretøjer

Venstres Kristian Pihl Lorentzen er bekymret for, at Danmark går enegang og alt for hurtigt frem med nye godkendelsesregler for landbrugskøretøjer. Agroindustri håber på opblødning.

Politik og prisen på landbrugsvogn er egentlig to ret afkoblede ting.

Men store prisforhøjelser kan ifølge agroindustrien i sidste ende blive resultatet af noget, som ellers kan være lidt svært at sætte sig ind – implementering af for længst vedtagende forordninger fra EU.

Sagen er, at EU længe har barslet og vedtaget et krav om såkaldt tractor mother regulation(TMR) for traktorer og påhængskøretøjer.

I november meldte Transportministeriet via Færdselsstyrelsen ud, at den danske implementering bliver, at alle påhængskøretøjer skal typegodkendes efter den regulering fra 1. september i år.

Ifølge branchen – et bredt fællesskab af bl.a. Dansk Agroindustri, Landbrug & Fødevarer, DM&E og Dansk Maskinhandlerforening – så går de danske myndigheder alt for hurtigt frem og dybere end, at EU-reglerne og forordningen fra Bruxelles faktisk kræver.

Resultatet er, at selv små produktioner af køretøjer ser ud til at skulle igennem en væsentlig fordyrende og omfattende godkendelsesprocedure uden, at man i det hele taget er sikker på, at systemet er klar 1. september.

Ifølge branchen kan reglerne sagtens fortolkes, så man tager sig en tænkepause og genovervejer indholdet i implementeringen.

Branchen viste forleden problemstillingen frem for Venstres Kristian Pihl Lorentzen, der efterfølgende har sendt et brev til transportminister Benny Engelbrecht.

Her deler han branchens bekymring.

”Den strammere linje som anlægges ift. landbrugskøretøjerne er klar overimplementering. Og det risikerer at stække den danske agroindustri, der laver miljøteknologi, samt de danske landmænd og maskinstationer, der er afhængig af køretøjerne og af at have en høj produktivitet”, skriver han.

Han anerkender, at implementeringen kan være fin for de producenter, der har en større serieproduktion, hvor de kan fordele udgifterne til den ekstra godkendelsesproces på mange enheder.

”Men mange af landbrugskøretøjerne i Danmark laves efter kundespecifikke behov, og er ikke serieproduceret. I den danske gennemførselsproces lægges op til at individuelle køretøjer også skal igennem den tunge godkendelsesproces, selvom disse køretøjer netop er undtaget i forordningen for landbrugskøretøjer”, skriver han end videre.

Agroindustri: Dyrere for landmanden og faldende eksport

Hos Dansk Agroindustri er direktør Claus Hermansen bekymret på hele branchens vegne.

Han peger på, at embedsmændene i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet ikke har opgjort de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og for landmanden.

I udkastet fra embedsmændene, der indtil forleden var i høring, er der kun henvist til økonomien hos dem, der skal udføre syn og afprøvninger – og ikke hos dem, der fremstiller, sælger eller bruger landbrugsmaskinerne.

”Vi frygter, at det både kan ramme vores store eksport, men også maskinstationerne og maskinhandlerne og i sidste ende også danske landmænd. Der er kun et sted at lægge regningen i sidste ende, nemlig hos landmanden. Hvis en specialvogn kommer til at koste 150.000-200.000 kr. ekstra på grund af det her, så kan det få en landmand til at indstille produktionen af en nicheafgrøde, hvor han skal bruge køretøjet. Vi håber, at vi kan få en opblødning og en pause til at få arbejdet reglerne bedre og mere smidigt igennem,” siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.