Nu hopper store gyllemaskiner og roeoptagere også op i skyen

Hollandske Vervaet klar til at sende data fra maskinerne videre til landmænd og værkstedsfolk.

Helt i tråd med udviklingen hos en lang række traktor- og maskinproducenter hopper den hollandske producent af store selvkørende gyllemaskiner og roeoptagere også på bølgen med data, der sendes fra maskinen og op i skyen, hvorfra servicefolk og slutbrugere kan følge både maskindata og driftsdata til præcisionslandbrug.

Systemet vil eks. kunne vise serviceinformation, brændstofniveau og arbejdstimer, alarmer og evt. fejlkoder, historiske data om maskinens performance, udkørt gyllemængde og tildelingskort på gyllemaskiner og udbytte vist på markkort for roeoptagerne.

I en pressemeddelelse fra importøren Valtec oplyses det, at systemet med navnet Vervaet Connect vil blive leveret på årets nye maskiner og fremover.

Selve indsamlingen af data sker ved hjælp af række sensorer rundt omkring på maskinen, hvorefter de overføres til Vervaets egen onlineunivers My-Vervaet. Data herfra kan også deles til eks. traktorproducenters systemer.    

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.