Nu kan du se tre legendariske Fendt’er på en gang

Den store Fendt-forhandler, TBS Maskinpower, i Starup lokker med en Fendt Farmer 106 LS Turbomatik, en Fendt Favorit 612 LS Turbomatik og en Fendt Favorit 824.

TBS Maskinpower har været ude og låne tre spændende retro-traktorer til blikfang, når maskinhandleren i Starup holder åbent hus 5. december.

Fendt Favorit 612 LS Turbomatik er i øvrigt den første Fendt, som den daværende importør Alex Pedersen solgte tilbage i 1976 til Skamstrup Maskinstation og daværende ejer Alex Pedersen.

Han kørte ifølge en pressemeddelelse fra TBS 18.000 timer i den. For to år siden blev den solgt videre af Alex Pedersen til Skamstrups nuværende ejer Torben Kamp, som dermed fik traktoren hjem igen.

Fendt Farmer 106 LS Turbomatik har også maskinstationsbaggrund. Den er fra 1976 og oplyses til at være den blot tredje Fendt, der blev solgt i sin tid fra Starup. I dag ejes den af Jørgens Maskinstation ved Jørgen Kristensen. Her var ejerens far, Gunnar Kristensen, der i sin tid købte den – og siden lod den indgå i en byttehandel. Ligesom hos Skamstrup er der også lidt nostaligi i blot på denne maskinstation. Jørgen købte den tilbage for to år siden – efter 30 års fravær.

Den sidste af de særlige ”gamle” Fendt-modeller er en Fendt Favorit 824, der meldes at være en af de allersidste, der kom ud fra serien, som blev produceret fra 1993 til 2004. Traktoren har seks cylindret MAN-motor, der leverer 240 hk og et moment på 947Nm.

Til daglig bor den hos Klaus Jørgensen fra Boldinggårds Hønseri, der importerede den tilbage i 2004 med 3.000 timer på klokken fra England.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.