Nu rykker Fendts full line tog i Danmark – første river solgt fra stor jysk forhandler

To otte meters river solgt til maskinstation ved Kolding.

Engang var Fendt først og fremmest en traktor. Men strømmen af andre maskiner og redskaber har for alvor taget fart i takt med, at mærket også er kommet på eks. sprøjter, mejetærskere og finssnittere på programmet.

I den kommende sæson kommer vi til at se full line-strategien blive rullet endnu mere ud i Danmark i form af et komplet program af maskiner til græsmarkerne, som er blevet mulig efter, at Fendt bl.a. opkøbte Lely's produktion af græsmaskiner sidste år. To af de nye Fendt-river kommer til at køre hos Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør fra Koldingegnen, som dermed har handlet de første Fendt river i Danmark hos TBS Maskinpower i Starup.


Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør købte også en Bredal K65 gødnings- og kalkspreder med alt i udstyr i samme handel som Fendt riverne.

De to Fendt Former 8055 Pro har otte meters arbejdsbredde og betegnes som robuste, nemme at betjene og skånsomme i forhold til græsbunden.

Sælgeren bag handlen, Martin Geiser, ser handlen som starten på en større offensiv for Fendts græsprodukter i Danmark.

”Vi får hele linjen af produkterne herop. Blandt andet kommer den store opsamlervogn Tigo snart, og vi har jo også haft finsnitteren Katana på danske marker siden efteråret. Det er nyheder, som vi har god interessefor, og som jeg da håber, at jeg snart får solgt de første stykker af”, siger han med optimisme i stemmen og oplyser, at TBS har investeret i flere modeller til demokørsel, som kunderne kan teste på deres egne marker, når de er kommet hjem til Danmark og klargjort.

Nu skal vi i marken

Salget af landbrugsmaskiner er helt aktuelt præget af, at mange landmænd har disponeret indkøbet af deres maskiner til forårets arbejde, lyder det fra Martin Geiser.

”Kunderne går og venter på godt vejr, så de kan komme i marken. Men vi har god interesse for bl.a. riverne, og så glæder vi os til at vise græsprogrammet frem bl.a. på Græsland”, siger han.

Fakta om Fendts græslinje:

Fendts græslinje indeholder fire produktlinjer

Fendt Slicer – skiveslåmaskiner fra 2,5 – 9,3 meter

Fendt Twister – spredere fra 4,3 – 12,7 meter

Fendt Former – river fra 3,4 – 12,5 meter

Fendt Tigo – opsamlervogne fra 31 – 54 m³

Fendt stor- og rundballepressere

Fendt Katana finsnittere op til 850 hk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.