Nu skal det slås fast - belaster de største landbrugsmaskiner vejen mere eller mindre end lastbiler
Nyt forsøg skal en gang for alle slå fast, hvilken form for transport af landbrugsmaskiner, der er hårdest ved vejene.

"Vi har altid fået at vide af myndighederne, at vi må belaste vejene det samme som lastbiler. Og sådan har debatten gået i de sidste fem år - belaster vi mere eller mindre? Det har vi én holdning til, og andre brancher mener noget andet. Derfor er det i alles interesse, at vi nu er gået sammen om at undersøge det her område", siger Henning Sjørslev, Danske Maskinstationer og Entreprenører, DM&E, og roser samarbejdet mellem myndigheder og brancheforeninger. 

Forsøget bliver udført i et bredt samarbejde mellem Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen DM&E, Landbrug & Fødevarer, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Danske Sukkerroedyrkere, Seges, Kommunernes Landsforening og asfaltbranchen.  

Køretøjerne, der skal testes, er en Grimme-roeoptager på bælter (31,5 ton), en blokvogn med en roeoptager af samme model (68,5 ton), en ærtehøster på bælter (27,3 ton), en gyllevogn (45,6 ton), og en lastbil med gylletrailer (55,8 ton). 

målet er at få ændret lovgivningen, men afventer resultaterne

"Vi har i årevis i vores branchefællesskab arbejdet for at få lov til at køre med en aksellast på 10 ton på gyllevogne. Der findes en dispensation, som man må bruge i dag, men målsætningen er at få den gjort permanent", siger Henning Sjørslev.

"Vi arbejder også for at få lovliggjort kørsel med gummibælter på offentlig vej. Der er en dispensationsmulighed for nogle køretøjer, men ændret lovgivning vil være at foretrække", siger han. 

Det tungeste bæltekøretøj er en Grimme-roeoptager, og den skal transporteres på en blokvogn.

”Vi tror, at en blokvogn er bedre, fordi lasten er fordelt over flere hjul. Men det er det, vi gerne vil prøve nu – er det i virkeligheden meget værre, når vi siger at den skal op på blokvognen. Det bliver spændende at se", siger Susanne Baltzer, Vejdirektoratet.  

påvirkninger i dybden og i overfladen

Selve forsøget løber over fire dage, hvor der både bliver målt køretøjernes påvirkning i dybden og i overfladen af vejen. Derudover bliver både akseltryk og kontakttryk målt for hvert enkelt køretøj. Resultaterne forventes at være klar til efteråret. 

Tirsdag målte de påvirkningen i dybden. 

"Vi havde gravet et hul ned langs siden af vejen, og så havde vi boret nogle censorer ind under vejen, som måler trykket, når de kører henover, og der kørte de så hen over feltet hver maskine rigtig mange gange", fortæller Susanne Baltzer, Vejdirektoratet. 

"På den måde skulle vi kunne se, hvilke maskiner der trykker mere end andre, så vi kan se, hvor meget de slider på vejen".

Onsdag blev der målt på, hvordan vejens overflade bliver påvirket, og hvert køretøj har fået en lille vejstrækning, som er så ens som muligt for de fem køretøjer. 

"Der er markeret 10 meter på vejen, som vi simpelthen kører over så mange gange, som vi overhovedet kan nå. De kører simpelthen frem og tilbage, frem og tilbage, og med jævne mellemrum har vi en målevogn, der kører henover og fotograferer vejen, så vi kan se, om der kommer revner og sporkøring i vejen", siger hun. 

kan ramme ærtehøsten

Døllefjelde Maskinstation har stillet en ærtehøster på bælter og en lastvogn til rådighed. 

"Foreløbig har vi kørt på en dispensation, men nu vil myndigheder ikke give dispensationen mere. Så vi er meget interesserede i at finde ud af, om vi så beskader vejene så meget, som de siger", fortæller Kurt Ludvigsen fra Døllefjelde Maskinstation, der selv fører lastvognen. 

Maskinstationen har seks ærtehøstere, og meget af sommeren går med at høste ærter. 

"Når ærterne bliver høstet, så skal de inden for tre timer være frosset ned på fabrikken. Hvis vi ikke kan køre med ærtehøsteren på vejen, så stopper det", siger Kurt Ludvigsen.

Derfor håber han også, at forsøget vil vise, at bæltekøretøjerne ikke skader vejene mere end blokvognen, hvilket også er grunden til, at maskinstationen sætter arbejdskraft af til at deltage. 

"Det er bestemt tiden værd. Det koster os nogle penge, men det koster os også nogle penge, hvis vi ikke kan køre og høste ærter jo. Vi mister vi en stor del af vores omsætning, hvis vi ikke kan komme ud og høste de ærter, plus at vi ikke kan få de gode ærter – de gode ærter høster vi jo i Danmark, og så kan vi ikke få ærter til wienerschnitzlen, så det er da ret vigtigt", siger Kurt Ludvigsen med et smil.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.