Nu synkroniserer Trimble alle dine data

Med AutoSync sørger Trimble selv for at holde dine data opdateret på tværs af maskiner og PCere.

Indtil nu har du kunnet indsamle, administrere og slette data på PCen hjemme på kontoret. Men forudsætningen for at nå så langt er, at alle data først er blevet opsamlet ud i traktoren og herefter overført til kontoret via en USB eller ved at sende filerne på en server eller til skyen.

Med AutoSync fra Trimble bliver alt det en hel del lettere. AutoSync betyder nemlig, at du kan tilføje, redigere eller slette i data på en hvilken som helst af maskinernes terminal, mens de er i arbejde i marken. Samtidig overføres alle data ’ude fra marken’ løbende og helt automatisk.

Det gælder for eksempel applikationskort og data fra selve maskinerne. Med andre ord sørger systemet hele tiden for, at de forskellige terminaler er synkroniseret med de samme data.

Finder selv redskaber

Trimble lancerer i løbet af 2019 også A-100. A-100 er navnet for en lille fysisk brik, som man kan sætte på såvel maskiner, chauffører og redskaber, og som via bluetooth kommunikerer den såkaldte Precision-IQ software i trimble-terminalen.

Med teknologien kan systemet automatisk detektere et køreskifte og ændre terminalens indstillinger til chauffør B i stedet for chauffør A.

Softwaren kan også registrere skift af redskaber. På den måde ændrer systemet for eksempel selv arbejdsbredden i forhold til det redskab, den detekterer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.