Nul sprøjtning om dagen med jordmidler

Rammes æbler af prosulfocarb, er der risiko for et forbud.

Prosulfocarb er blevet påvist i danske æbler fra både 2013- og 2014-høsten. Og alle kender efterhånden problematikken og risikoen ved at sprøjte med midler som Boxer, der indeholder prosulfocarb.

Bare få målinger af æbler med prosulfocarb vil skade vores omdømme, og vi risikerer, at prosulforcarb bliver forbudt og mange andre negative konsekvenser,” siger Hans Thostrup, teknisk rådgiver i lmo.

Han pointerer, at prosulfocarb også findes i sprøjtemidler med andre handelsnavne.

Andre midler, som Stomp med aktivstoffet pendimethalin er også flygtige og skal have samme bevågenhed.

For at mindske afdriften peger han på tre tommelfingerreglerne for brug af midler med prosulfocarb og pendimethalin:

  • Sprøjt om natten, aften eller morgen, lav temperatur
  • Der må gerne være fugtigt, dog ikke styrtregn
  • Sprøjt aldrig om dagen i fuld solskin

Og teknikken, mener han, bør være:

  • Lille vind
  • Lav bomhøjde ned til 40 cm
  • Kør ikke for stærkt
  • Høj væskemængde øger virkningen og mere sikker virkning
  • Lille tryk, dyserne må gå ned til 1,5 bar, giver større dråber
  • Kompaktdyser, vinddriften reduceres med 50 procenti forhold til Lowdriftdyser

”Ved 6-8 km/t passer en lilla 025 dyse. Køres der hurtigere er det den blå 03 dyse. Lav tryk med kompaktdysen giver grove dråber,” siger Hans Thostrup og slutter:

”Alle efterårssprøjtninger kan klares med kompaktdysen.”

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.