Ny app skal gøre landsbylivet bedre

En helt ny app skal mindske skel mellem landsbyer og gøre livet i dem lettere

Idag lanceres en helt ny app som hedder "Min Landsby App". 

Den skal gøre det både lettere og sjovere at bo i en landsby - og derudover mindske skellet mellem de forskellige små byer. 

Den lanceres i første omgang som et forsøgsprojekt i Lemvig Kommune, hvor otte byers digitale platforme og Facebook-sider samlet ét sted. 

Appen har indtil videre fire forskellige funktioner; nyheder, kalender, kort og lift. 

Nyheder giver dig de seneste nyheder fra forskellige landsbyer. Det er både muligt at læse, poste og dele landbyens nyheder samt selv fortælle en god historie fra din landsby. 

Kalenderen giver dig et overblik over forskellige arrangementer, mens kortet skal give både turister og lokale overblik over landsbyernes lokale attraktioner og virksomheder. 

Lift-funktionen er lavet i samarbejde med lift-appen GoMore, hvor man som privatperson kan tilbyde og bruge lifts fra hinanden. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.