Ny el-minilæsser ankommet i Danmark
Flere mærker tilbyder nu batteridrevne mini-læssere. Senest er Multi One kommet til.

Glem dieselolie og larm i stalden.

I hvert fald hvis du er klar til at lægge 75.000 kr. ekstra.

En stigende tendens blandt minilæssere og maskiner verden over er el-motorer. Multi One er også klar med deres variant i den nye EZ 7 model med batterikapacitet på 16,5 kWh. Og for en god uge siden kom de tre første modeller hjem til HCPs hovedkontor i Krogager, hvorefter importøren er klar til en offensiv på det danske marked.

Produktchef Martin Hansen beretter, at den første model allerede er solgt. Han ser et stort marked foran sig i takt med, at et stigende antal landmænd, boligforeninger og mange andre ønsker sig en støjsvag maskine uden dieselos.

»Vi har solgt den første maskine til en kirkegård. De vil gerne slippe for støjen og dieselosen. Ellers kan det være en fordel inde i en stald. Vi har nogle genbrugsstationer, som skal have den på prøve. Kundegruppen kan være rigtig mange fra alt fra boligforeningen til bondemanden«.

Hvordan er potentialet i landbruget?

»Der er helt sikkert et marked. Der vil være nogen, som ikke vil have dieselos og diesellarm, når vi kører. Ikke fordi de andre larmer, men det er bare en anden lyd«, siger han, uden at han kan sætte et nærmere tal på.

»Om det bliver 10, 20 eller 30 styk det første år, det er ikke til at sige«, siger han.

 

Faktaboks

Multi One EZ 7:

  • Motor: 2 elektroniske motorer
  • Batterikapacitet: 16,5 kWh
  • Køretid på batteriet: 3 timer, når den ikke er maks. belastet. 
2 timer ved fuld belastning. 
  • Transmission: Hydrostatisk
  • Olieflow: 35 liter/min
  • Løftekapacitet: 1.600 kg
  • Vægt: 1.800 kg

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.