Ny Ideal-mejetærsker gnasker sig til Danmark i år

Maskinhandler forventer at komme til at tage en noget større markedsandel på mejetærskere, når Agcos nye stormejetærsker Ideal lander i handlen i Danmark.

I dag er Karl Mertz langt fra at være storleverandører af mejetærskere til landmændene i deres distrikt på Lolland-Falster og Sydsjælland, erkender direktør Anders Mikkelsen.

»Vi må erkende, at der er andre, som løber med laurbærerne. Men med Ideal skal vi med ind og tage en naturlig del af markedet«, siger han og peger på, at det nok er sted omkring en tredjedel af markedet. Den kommer til at køre test og demo op igennem Europa i foråret, og Agco har lovet, at Mikkelsen og co. kan tage imod bestillinger fra august.

”Det vil sige, at det er en maskine, som vi kan levere til høsten 2019. Det glæder vi os rigtig meget til. Den er i princippet en sensor-styret maskine”, siger han.
Hvorvidt Karl Mertz kommer til at deltage i Agcos demo-tur svarer han smilende.
”Det kan jeg ikke sige noget om”.


Læs meget mere fra vores besøg hos Karl Mertz i dagens udgave af LandbrugsAvisen Maskiner, som er med som tillæg til dagens papirudgave af LandbrugsAvisen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.