Ny kabine og majssåmaskine tager guld

Panoramic-kabinen på Claas Arion 400 og John Deeres nye majssåmaskine er indehavere af de to guldmedaljer, der er uddelt forud for SIMA-udstillingen til februar.

To af guld af tre af sølv. Det er medaljerne, som nu er blevet uddelt forud for SIMA-udstillingen i Paris. Lige som en række andre udstillinger belønnes særlige nyheder med medaljer af forskellig karakter og således har både John Deere og Claas modtaget en guldmedalje for deres nyheder.

Deere er belønnet for den nye John Deere Exactemerge majssåmaskine, der er forsynet med bælter, som leder frøene fra såkassen ned i jorden. Det skulle ifølge John Deere give en mere præcis placering af kernerne samt gøre det muligt at køre hurtigere under såningen - helt op til 20 kilometer i timen. Såmaskinen har elektronisk styrede cellehjul, der kan afblændes enkeltvis, og disse data kan i øvrigt sendes trådløst til John Deeres ny portal MyJohnDeere.com, hvor alle landmænd gratis kan oprette en profil.

Den anden guldmedalje går til Claas for den nye Panoramic-kabine, der kan tilvælges på Arion 400-serien. Kabinen adskiller sig fra andre kabiner ved at have et stort vindue i taget af kabinen, der gør det let at se frontlæsseren, selvom den er hævet højt.

De tre sølvmedaljer går til henholdsvis Berthoud, John Deere og Kverneland. John Deere for en automatisk tilkobling mellem traktor og redskab og Kverneland Group for en ny rundballepresser med et specielt forkammer der betyder, at presseren kan undgå at holde stille under arbejde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.