Ny kompakt sortjordsnedfælder fra Samson

Samson Agro lancerer en ny 4,5 meter bred, kompakt sortjords-gyllenedfælder for at imødekomme behovet for denne størrelse og type gyllenedfælder.

Den nye ST3 450 HD sortjords-gyllenedfælder fungerer som en normal tandstubharve monteret direkte på en traktor. Det kompakte og stærke design betyder, at den kan arbejde i alle jordtyper. Selv hård jord med ler, påpeger Samson Agro i en pressemeddelelse om den nye nedfælder.

De høje tænder og den tre-bullede ramme gør, at der kan løbe en masse planterester igennem nedfælderen uden, at det klumper sig sammen under rammen.

Stigende efterspørgsel

Strammere miljølovgivning har sat skub i brugen af gyllenedfældere. Ikke kun i Danmark, men også i mange andre europæiske lande er man interesseret i at opnå de gavnlige effekter af gyllenedfældning.

Mens Samson Agro indtil nu har lavet nedfældere fra seks til 12 meter, så forudser man, at den mindre udgave vil have sin berettigelse i de kommende år.

»Med ST3 450 HD viser vi, at vi er i stand til at producere en mindre gyllenedfælder, der måske ikke er så almindelig på markedet i dag, men som vi ser et behov for i de kommende år. ST3 450 HD gyllenedfælderen kræver ikke en stor traktor, og den passer til de mange to-akslede gyllevogne, der sælges en del af i flere europæiske lande,« lyder det fra Samson Agro.

ST3 450 HD er opbygget med en simpel ramme uden foldemekanisme - men med en teleskopisk funktion, der øger arbejdsbredden til 4,40 meter på nedfælderen. Den nye gyllenedfælder vejer desuden kun 1.750 kg.

Bredden er under tre meter i transportstilling.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.