Ny Lemken-harve skaber debat på Agritechnica
Ny Lemken-harve, som kombinerer skiver og vingeskær, kan være interessant for både økologer og konventionelle landmænd.

Den er stor, kostbar, fremtidssikret og åbenbart også kontroversiel, den store harve, der står centralt placeret på den tyske producent Lemkens stand på Agritechnica.

Områdechef for Lemken Skandinavien, Nis Peter Albrechtsen vil godt gå så vidt som at sige, at den nye harve, Lemken Koralin 9, er debatskabende.

»Nogle hernede i Hannover spørger, hvad vi skal med den, for vi har jo round-up. Ja, men hvor længe, svarer jeg så«, siger Nis Peter Albrechtsen og henviser til, at der ikke mindst i Tyskland tales meget om round-up, og hvor længe man monstro har lov at bruge det.

Og her er det, at den nye Lemken-harve kan komme ind i billedet som en harve, der kan tiltale økologer, men også de konventionelle, hvis forholdene en dag skulle ændre sig.

Langt tilløb for selvkørende Lemken Maskiner Søndag 10. november 2019 · 11:57

»Det er en stor harve, der arbejder øverligt og som er tænkt som ukrudtsbekæmper. Forrest har vi en tallerkenharve med to rækker med 510 millimeter skiver, som arbejder ned til 10-12 centimeters dybde og sørger for at nedmulde halmen, og derefter følger to rækker med vingeskær, som tager ukrudtet. Det er også tanken, at den skal kunne nedmulde efterafgrøder«, forklarer Nis Peter Albrechtsen, der tilføjer, at det egentlig er noget særligt, at Lemken har kombineret de to, skiver og vingeskær.

»Den er skabt ud fra en forventning om, at man måske en dag ikke kan få round-up længere«, siger Nis Peter Albrechtsen.

Den udstillede Koralin 9 har en arbejdsbredde på 8,5 meter, men findes også i en 6,40 meter version og med et udvalg af pakkere og strigler.

Jeg tror, der kunne være interesse for den i Danmark. Jeg håber, at vi kan få den til Danmark til sommer«, siger Nis Peter Albrechtsen.

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.