Ny mand i spidsen for Valtra i Danmark
Sales Manager hos Valtra i Danmark, Jimmi Ravnborg, overtager fra dags dato ansvaret for Valtra i Danmark i stedet for Arne Spejlborg.

Fremover er det et nyt, men velkendt ansigt, der står med ansvaret for Valtras salgsindsats i Danmark.

Jimmi Ravnborg træder nemlig et skridt op hos Agcos finske traktormærke i Danmark og indtager jobbet som sales manager i stedet for Arne Spejlborg.

Det oplyser Valtra i en pressemeddelelse.

”Jeg ser frem til nu at stå i spidsen for vores stærke team i Danmark. Vi skal fortsætte det værdifulde samarbejde, vi har med vores forhandlernetværk om at levere traktorer og servicere maskinflåder til vores mange kunder”, fortæller Jimmi Ravnborg.

Valtras danske team består i dag af fire medarbejdere, hvoraf salgs- og serviceteamet holder til på Valtras danske kontor i Fredericia. Marketing holder til i AGCOs hovedkontor i Glostrup. 

For at styrke salgsteamet yderligere søger Valtra i Danmark lige nu en salgs- og produktspecialist, som skal medvirke til at supportere forhandlernetværket via rådgivning og produkttræning samt salgsaktiviteter i hele Danmark.

Denne person vil blive tilknyttet Valtras kontor i Fredericia.

Agco Danmark, der står for importen af Valtra i Danmark, oplyser, at Arne Spejlborg efter mange år i spidsen for Valtra i Danmark har valgt at søge nye udfodringer.

I øjeblikket holder Spejlborg sommerferie og har ikke været mulig at træffe for en kommentar om hans nye job.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.