Ny NIR-sensor fra Samson er kommet et skridt videre

Samsons Opti-Sensor Assist, som bruger NIR-teknologi under anvendelsen af fast organisk gødning, vises i ny version på Agritechnica.

Samson har fortsat udviklingen af sit Opti-Sensor-projekt ovenpå sensorens guldmedalje på Sima 2022. NIR-sensoren, der måler tørstofindhold og NPK-værdier i fast  organisk gødning i realtid, er udkommet i en ny version Opti-Sensor ”Assist”, som vises på Agritechnica.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Samson.

Opti-Sensoren, der blev præsenteret på Sima, tillod måling og visning i realtid af næringsstofniveauer i  fastgødningen, mens den passerede foran sensoren. Den nye Opti-Sensor Assist går skridtet videre og giver brugeren mulighed for at opnå et gennemsnit pr. næringsstof. Dette beregnes over en periode, som  brugeren definerer.

- På grund af uensartetheden i fast organisk gødning var det afgørende at finde en måde at opnå et pålideligt gennemsnit, som brugeren kan referere til,  forklarer Gabriel Lund, produktchef for møg- og universalspredere hos Samson

Innovationen inkluderer en funktion, der automatisk konverterer den ønskede N-, P- eller K-værdi pr. hektar (kg/ha) til ton pr. hektar (t/ha) af produktet, der skal spredes. Informationen vises på skærmen af Opti-Sensor Assist, der er installeret i førerhuset. Chaufføren kan derefter indtaste egne gødningværdier og opnå en måldosis, som skal indtastes i sprederens styresystem. Denne nye funktion tillader en præcis justering af mængden.

I traditionelt landbrug spredes fast organisk gødning baseret på standarddata eller forenklede analyser,  hvilket ofte fører til overgødskning i nogle områder og undergødskning i andre. Opti-Sensor Assists evne til at tilpasse næringsstofanvendelsen til jordens og afgrødernes behov øger dermed præcisionen i  udbringningen og udnyttelsen af fast organisk gødning. Det fører til et mindre behov for handelsgødning og færre energiintensive produktionsprocesser og drivhusgasemissioner, lyder det.
 

Emneord Agritechnica 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.