Ny polak har bl.a. gåsefodsskær

Skærbæk Maskinforretning har fået importen af et komplet program til jordbearbejdning fra polske Agro-Masz.

Det vel nok nyeste mærke på det danske marked, polske Agro-Masz, melder nu klar til forårsarbejdet i Danmark. Det er Skærbæk Maskinforretning, der har fået importen af de polske redskaber til jordbearbejdning.

»Vi har allerede mærket god efterspørgsel på de nye redskaber, ikke mindst fra Tyskland, hvor vi også har ansvaret for afsætningen på det nordtyske marked«, siger sælger Thomas Kier, Skærbæk Maskinforretning.

Agro-Masz har et særdeles bredt program bestående af plove, harver, dybdeharver, halmstrigler, diverse såmaskiner og gødningsspredere.

Gåsefodsskær

Blandt mulighederne er harver med gåsefodsskær, Agro-Masz Vibro i tre til otte meters arbejdsbredde, til bekæmpelse af ukrudt i erkendelse af, at roundup måske ikke vedbliver at være en mulighed.

En mulighed er også en frontmonteret knivvalse i kombination med en harve eller tallerkenharve. Den har man nu i tre meter, men der er planer om bredder op til seks meter. Den kan også monteres på såmaskinen eller bare bruges til nedvisning af afgrøder.

Agro-Masz er en polsk producent, der befinder sig i den sydlige del af Polen. Det er en ung producent, som er startet for 10 år siden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.