Ny rapport: Tunge landbrugskøretøjer belaster ikke vejene mere end sættevogn og blokvogn
Nu bliver der for alvor lagt op til debat om gamle vejregler for store, tunge landbrugskøretøjer.

Igennem mange år har debatten kørt.
Kan det virkelig passe, at en række tunge landbrugskøretøjer som større roeoptagere og gyllevognstræk ikke kan få lov til at køre på danske veje som udgangspunkt uden, at der skal søges en usikker dispensation hos lokale, kommunale myndigheder?  

En række forsøg udført med Vejdirektoratet i spidsen viser nu, at de tunge landbrugskøretøjer ikke er værre end belastningen fra en 56 ton lastvogn og eller 69 ton tung blokvogn, som køretøjerne bliver henvist til, når de skal transporteres.

”Sammenfattet viser forsøgene at tunge køretøjer uanset type generelt er hårde ved vejene, men samtidig at sliddet på vejene ikke er større end hidtil antaget, og at landbrugskøretøjerne ikke er værre end de i dag tilladte alternativer”, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Direktoratet har netop udsendt en rapport i samarbejde med bl.a. landbruget, maskinhandlere, maskinstationer og kommunerne oven på forsøgene i maj sidste år med disse køretøjer:

  • Grimme Maxtron roeoptager (kørsel på dispensation)

  • Ploeger EPD540 ærtehøster (kørsel på dispensation)

  • Blokvognsvogntog belæsset med en Grimme Maxtron roeoptager (som særtransport)

  • Sættevognsvogntog på 56 t

  • Traktor med gyllevogn med 3 aksler på hver 10 ton akseltryk (kørsel på dispensation)

  • Traktor med gyllevogn med 3 aksler på hver 8 ton akseltryk

Det konkluderes også, at nok er de tunge køretøjer og bæltekøretøjer generelt hårde ved vejene, men sliddet på vejene er ikke større end man hidtil har antaget.

Hvad der så sker nu, har myndighederne ikke en klar konklusion på.

Nye traktorer på bælter må nu køre på danske vejeMaskiner Fredag 21. december 2018 · 10:57

”Vi har gennem dette brede samarbejde i disse forskellige delforsøg opnået en ny viden og forståelse for, hvorledes sammenlignelige tunge køretøjer, der anvendes i landbrugserhvervet, påvirker enkelte mindre kommunale veje”, siger afdelingsleder Mette Bentzen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse, hvor  myndighederne nu lægger op til yderligere drøftelser med landbruget og kommunerne.

Samtidig understreger myndighederne, at rapporten ikke nødvendigvis fører ændringer med sig.

"Det er vigtigt at understrege, at forsøgene kun er et skridt på vejen til at øge viden om bæltekøretøjers påvirkning (af en enkelt type kommunevej). Det fulde billede fås først den dag hele hovedanalysen er gennemført. Det har således også, overfor parterne i forsøget, været understreget, at disse praktiske forsøg ikke nødvendigvis vil føre til en ændret dispensationspraksis/lovgivning på området", skrives der således i rapporten, som ellers på en række felter giver medvind til erhvervets ønsker. 

Udvalgte konklusioner fra rapporten

1. Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen:

  • Gyllekøretøjerne med hhv. 10 ton og 8 ton aksellast er sammenlignet med alternativet – et 56 ton sættevognsvogntog bestående af en 3-akslet trækker og en 4-akslet gylletrailer. Ved 20 km/t er forskellen mellem dybdemålinger meget lille de tre køretøjer imellem, dog er der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.

  • Det giver højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv.

  • Det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører

2. Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring:

 

  • Udkommet af forsøget viser mere om belægningstypen og dæktype end om køretøjernes aksel- og kontakttryk.

  • Bæltekøretøjer er værre ved en vejoverflade med OB-belægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten.

  • Kørselsmønstret ved forsøget er ikke repræsentativt for en virkelig situation og derfor forventes der ikke synlige indtryksmærker ved én passage af et bæltekøretøj før ved højere vejtemperaturer.

  • På varmblandet asfalt opstår ikke indtryksmærker og sporkøring. Der indgik ikke kørsel med flere forskellige køretøjer på varmblandet asfalt, kun bæltekøretøj, så der kan ikke siges noget om hvilke køretøjer, der er værre end andre i den henseende.

  • Vridforsøget viste, at hverken blokvognen med læs eller Grimme roeoptageren beskadigede vejen.

3. Målinger af køretøjernes aksellaster og kontakttryk:

  • Bælter giver ikke højere enkelt værdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.

  • Bæltekøretøjerne giver de laveste middeltryk over kontaktarealet. Målinger på bælterne viser, at det primært er ribberne under rullerne der belastes.

  • Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viser at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.

  • Bloksættevognens pendelaksler er klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten.

  • På kontakttrykmålinger ses at traktoren med 10 ton aksellast har et større kontaktareal end traktoren med 8 ton aksellast.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Danske Sukkerroedyrkere, Seges, Asfaltindustrien, Kommunernes Landsforening og Færdselsstyrelsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.