Ny Sprinter-såmaskine fra Horsch til pløjefri dyrkning

Sprinter ST tandskærs-såmaskinerne, der er udviklet til pløjefri dyrkning, er nu kommet i en opdateret version.

De sidste 10 år har Sprinter ST tandskærs-såmaskinerne fra Horsch, specielt udviklet og målrettet til pløjefri dyrkning, været på markedet.

Nu er den kommet i opdateret version, skriver Horsch i en pressemeddelelse.

Et nyudviklet rammeopbygning med større pakkehjul er et af kendetegnende på en ny Sprinter ST-såmaskine, der lanceres til salg til efteråret 2015.

Sprinter ST i arbejdsbredderne fire og seks meter, har som pakkerhjul både forrest og bagerst, 78 centimeter høje hjul af typen 7.50/16. De bagerste pakkehjul er monteret i et tandemophæng for optimal pakning og tilpasning.

Sprinter ST kan fås i to versioner. Med eller uden gødningsplacering.

Gødningsversionen har tilnavnet PPF (Precise Placement of Fertilizer). Såskærene på Sprinter-maskinerne er de klassiske Duet-skær fra Horsch, der deler udsæden i to strenge.  Hvert Duet-skær placerer udsæden i strenge med 12.5 centimeters afstand.

Duet-skærene er med indbygget mulighed for placering af gødning, hvor gødningen via en smal skærspids placeres i konstant præcis afstand under og imellem udsæden, skriver Horsch.

Duet-skærene, der er monteret på MultiGrip-tænderne, har et skærtryk/udløsekraft på 285 kg er monteret på tre buller.

Tandspors-afstanden er 28.6 centimeter på Sprinter 4 ST, fordelt på 14 tænder og 27.3 centimeter, og på Sprinter 6 ST fordelt på 22 tænder.

Skærafstanden er tilpasset den nye store dækpakker således, at der pakkes synkront med såskæret i længderetningen.

Trækkraften for en Sprinter 4 ST ligger i omegnen af 150 hestekræfter.

Såsædsbeholderne er på både Sprinter 4 og 6 ST PPF gødningsversionen på 5000 liter, med opdeling 40/60 eller omvendt til såsæd og gødning. I versioner uden gødning har Sprinter 4 ST en 2800 liter stor beholder og Sprinter 6 ST en såsædsbeholder på 3500 liter.Det er endvidere muligt, at montere udstyr til nedfældning og placering flydende ammoniak via Duet-skæret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.