Ny stubfræser til multilæsserens teleskoparm

MultiOne lancerer stubfræser.

Italienske MultiOne, som er kendte for deres knækstyrede minilæssere med teleskoparm, har et nyt redskab til anlægsgartnere og andre, der fælder træer i haver og parker: En stubfræser.

Stubfræseren fjerner de sidste rester, når træer er blevet fældet.

Stubfræseren fra MultiOne er opbygget omkring en kraftig roterende stålskive med en diameter på 410 mm. Det giver en fræsediameter på 440 mm med knive. Den har ni Heavy Duty-fræsertænder på hver side.

De arbejder sig gennem stubbene og fræser dem ned til - eller under - jordens overflade. For at få maksimalt udbytte af stubfræserens kapacitet, bør den anvendes sammen med en af de større MultiOne-modeller, der har betydelig hydraulisk kapacitet, skriver importøren HCP Danmark.

Brugervenlig og sikker

HCP Danmark siger, at værktøjet er nemt at bruge. Der er et godt overblik over selve fræserhovedet og muligheden for at holde stille under arbejdsoperationen og så lade teleskoparmen flytte fræserhovedet fremad med et let ryk, mens operatøren samtidigt flytter fræserhovedet fra side til side via den hydrauliske betjening ved førersædet.

»Det giver væsentligt bedre ergonomi og arbejdssikkerhed i forhold til mange af de kendte maskiner, hvor operatøren står ved siden af maskinens roterende dele,« skriver de i en pressemeddelelse.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.