Ny styreorbitrol er ekstremt præcis

Med ny styreorbitrol fjerner Danfoss dødbånd i hydraulik - og dermed også slør

Danfoss er på vej med et nyt guldæg, når det gælder styring af maskiner inden for bl.a. landbrug, entreprenør- og skovsektoren. Med en ny styreorbitrol kan den danske koncern nemlig fjerne den lille smule slør, der indtil nu har været i styreorbitroler på markedet.

»Som det er i dag, har styreorbitroler på markedet et dødbånd på tre grader, når chaufføren drejer på rattet. Det er det slør, som er i systemet, inden hydraulikken vinkler ud og begynder at dreje hjulene. Vores NextGen styreorbitrol har et dødbånd på nul grader«, forklarer Thomas Langer, ansvarlig for udvikling i landbrugsdivisionen hos Danfoss.

Han erkender, at det har taget flere år at komme op med løsningen. Styreorbitroler er nemlig ganske komplekse, og NextGen er ingen undtagelse.

»Men med løsningen vil man opleve kørslen mere præcis og sikker ved højere hastigheder«, fremhæver han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.