Nye AP klar med hydraulisk mikser til gylletanken

AP-K med Thyregod involveret klar med ny Kimadan gyllemikser.

Ny gyllemikser skal være mere effektiv og kunne klare mere gylle. Sådan lyder det fra den danske gylleudstyrsproducent AP-K, der nu introducerer en gyllemikser med navnet Kimadan Multimikser H120.

AP-brandet blev samlet op af Thyregod-familien, der derefter har etableret den nye gylleudstyrsproducent AP-K, som også producerer udstyr under Kimadan-mærket.

Den nye gyllemikser er med hydraulisk drift og kan levere en oliestrøm på op til 215 liter/min ved 250 bar, oplyses det. For at håndtere mikseren optimalt kræves en traktor med plus 120 hk.

Mikserarmen er monteret på en drejekrans, så armen kan op- og omrøre gyllen uden hyppige skift af traktorens placering i forhold til gylletanken.

Propelsektionen kan bevæges fra 43 grader opad til 20 grader i nedadgående retning. Det forklares, at mikserarmen har et større vertikalt bevægelsesområde (op og ned) med seks grader over vandret og 40 grader under vandret.

AP-K oplyser, at kunder med en eksisterende Kimadan Multimikser kan få opdateret deres gamle mikser, så den også bliver en hydraulisk gyllemikser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.