Nyt maskincenter i Randers henter ekspertise sydfra
HCP Maskincenter opruster efter samarbejdsaftale med sprøjtespecialisten Brdr. Toft.

Det få måneder gamle maskincenter i Randers, HCP Maskincenter, overtager fremover Brdr. Toft’s service af Deutz-Fahr og Hürlimann traktorer.

Med overtagelsen får HCP klargøring og reklamationsarbejde på traktorerne, mens Brdt. Toft fortsætter som hidtil med salget. Med ”i købet” følger Deutz-Fahr montøren John Jønsson, der efter 40 år hos Brdr. Toft fortsætter hos HCP Maskincenter.    

Ifølge daglig leder Aksel Gaardsted Christiansen får maskincentret i Randers, som er bygget op med medarbejdere fra den tidligere Agco-forhandler, Jysk Maskincenter, tilført vigtig ekspertise.    

”Vi har ikke den store Deutz-ekspertise, så det har vi fået med ansættelsen med John, og med ham får vi selvfølgelig kontakt til nogle nye kunder”, siger han.

HCP Maskincenter i Randers er klar til at køre i markenMaskiner Tirsdag 28. november 2017 · 16:09

Med samarbejdet med Brdr. Toft i Sabro rækker HCP Maskincenter åbent ud efter at få flere kunder sydpå.

”Det forventer vi helt klar. Vi vil bevæge os længere mod Århus med den her øvelse”, siger han.

Maskincentret holder i øvrigt åbent hus 2. marts, som kaldes grand opening. Uden at ville afsløre hele masterplanen lægger Aksel Gaardsted Christiansen op til, at tilskuerne kommer til at se et anderledes maskincenter.

”Man får man både noget nyt og noget tilbage fra historien at se. Vi er en del af en 140 år gammel familievirksomhed. Vi kommer til at have et mindre varesortiment, men hvor vi så er rigtig gode til det, som vi går ud med”, lover han.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.