Nyt TraktorTech: Her skal man ikke være øm over for sin traktor

Maskiner til skovarbejde bliver brugt hårdt hos skov-entreprenøren Frede Andersen i Maskinhuset det nye TraktorTech.

I det nye TraktorTech, som kommer rundt til abonnenterne fra tirsdag, tager vi dig med ind i et meget specialiseret maskinhus hos skov-entreprenøren Frede Andersen i Lintrup.

Maskinstationen er ekstremt specialiseret. Ikke bare i skovarbejde, men i den del af arbejdet, der vedrører arbejdet i jordhøjde: Stubfræsning, grenknusning og rodfræsning.

 

»Vi siger faktisk, at vi kan køre gennem træer, der er 40 centimeter tykke. Det er sjældent vi gør det, for det er jo spild af materailer. Men nogle gange haster det så meget for en landmand eller en bygherre at få stedet ryddet, at vi bare knuser materialet«, fortæller Niels Peter Jensen, der har overtaget forretningen fra årsskiftet.

Da TraktorTech er forbi med Maskinhuset er medarbejderen Lars Peter, som har været i firmaet siden 1979, i gang med grenknuseren og rodfræse hos en kunde ved Blaavand. Den store firehjulsstyrede Claas Xerion 3300 har noget at arbejde med i et stykke tidligere granskov, der skal genplantes.

Men dagen før var det værre, fortæller han.

»Jeg skulle fjerne nogle træstubbe efter sitka på over en meter i diameter. Sitka er det værste, fordi det er så trævlet. Rødgran splintrer, som var det glas. Men det går, bare man giver sig tid nok«, siger han.

Hans Claas er udstyret med frontrude af Lexan - et ekstremt stærkt kunststof, der også bruges til styrthjelme.

Baggrunden er de uheldige erfaringer, firmaet har haft med knuste frontruder. Bagruden er beskyttet af et ekstra lag plexiglas. Og før han kører ud i skoven, afmonterer han blinklys og spejle, fortæller han, mens førerhuset bliver ramt af en stor, lavthængende gren fra et træ, han kører forbi.

»Man skal ikke være for øm over sin traktor, når man kører i skoven«, konstaterer Lars Peter.

Selvfølgelig slider arbejdet i skoven på maskiner. I gennemsnit regner Niels Peter Jensen med slid for 600 kroner i timen på rodfræseren. Dertil kommer slid på traktoren. Men det er først og fremmest rodfræseren, der slides.

»Vi har meget få rigtige problemer med traktorerne. Man kunne selvfølgelig godt tro, at det ville være hårdt for transmissionen eller motoren, at rodfræseren kører ind i en sten eller en stor rod. Men det er sjældent det, der giver problemer«, siger han.

Læs også i det nye Traktortech

TraktorTech er som sædvanlig også spækket profiler og selvfølgelig nogle meget særlige maskiner.

Denne gang er magasinet i særlig grad præget af syv traktorer. Syv 200 hestes traktorer fra syv forskellige mærker var nemlig igennem den mest grundige test nogensinde. TraktorTechs John Christensen var en af testkørerne på holdet, som også bestod af vores partnere fra hollandske Trekker Magazine, norske Bedre Gardsdrift og Koneviesti, Finland.

Over 24 sider tager vi dig grundigt igennem alle traktorer – og undervejs ser du, hvem der vinder den meget tætte kamp i stortesten.

Men der er meget andet godt. Mød bl.a. en 22-årig, som har sparet en million sammen, og brugt den på en næsten ny Krone-snitter.

Der er også lidt til de eventyrlystne. For et par år siden vandt Mathias Kristensen titlen som Danmarks Bedste Maskinmekaniker-lærling. Nu kan vil følge ham som mekaniker hos Australiens største Case IH-forhandler.

Snyd dig heller ikke for et Flash Back til forsøget med Steiger på danske marker – eller en Classic, hvor vi bl.a. hører om den østeuropæiske Steiger produceret på licens.

Vil du sikre dig et abonnement op til jul, så er det nu du skal slå til. Ring til LandbrugsMedierne på 33394700 eller tegn abonnement direkte på LandbrugsMediernes hjemmeside.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.