To opsamlervogne giver topydelse hos Thomas

Langbakgaard har styr på alle led i produktionen af græsensilage med to opsamlervogne som omdrejningspunkt i en foderplan med næsten 80 procent hjemmeavlet foder.

Thomas Balle Andersen blev allerede som fodermester på Langbakgård fortrolig med brugen af opsamlervogne. Så det var naturligt at fortsætte med dem, da han overtog bedriften ved Hobro i 2014 og også efter en udvidelse til i dag 500 årskøer og på sigt 700 årskøer, når en udvidelse ventes færdig i dette efterår.

Græs fylder meget i markplanen med knap 300 hektar og i køernes foderplan med 13 FE ud af en samlet ration på 25 FE. Deh høje andel protein i græsset gør, at rationen ud over to FE helsæd og seks FE crimpet rug kun kræver en FE i soja og tre FE i C-blanding (med en del majsstivelse).

- Jeg tænker, at med de nuværende proteinpriser og non-GM vil også konventionelle begynde at kigge i retning af en foderplan som den her, siger han.

Andelen af hjemmeavlet foder er tæt på 80 procent.

Køerne kvitterede i 2021 med 13.500 kg EKM pr. årsko, og ydelsen har endda i perioder været højere.

Topresultaterne for den økologiske besætning skyldes skyldes ikke kun foderet, understreger han. Også sand i sengebåsene, en lav udskiftningsprocent på 20, en livsydelse på 54.000 kg EKM pr. årsko samt en struktureret og stabil hverdag spiller en væsentlig rolle.

Fleksibel løsning

- Omkostningen er ikke ret stor, og jeg har faktisk aldrig overvejet andre løsninger. Jeg har dog ikke regnet på, hvad en FE i græs koster os, men jeg kan se, at vi ligger fint i forhold til, hvad andre betaler for at få passet marken og lavet grovfoder. Desuden giver det os en uafhængighed. Samtidig får vi mere ud af afgræsningen, fordi vi har grejet til at foretage en del afpudsning, forklarer Thomas Balle Andersen.

Af bedriftens syv medarbejdere står to hovedsageligt for markarbejdet, og under ensileringen kan to mand godt trækkes ud af stalden.

- Når man gør lidt i marken selv, er det som regel lettere at få weekendvagterne til at gå op. Markfolkene laver også vedligeholdelsesarbejde om vinteren, sætter hegn, flytter kvier og kan hjælpe i stalden, når der er behov, pointerer han som endnu en fordel ved selv at ensilere græsset.

Automatisk slibning

Maskinparken til græsset er af fabrikatet Pöttinger og omfatter et skårlæggersæt, en spreder og en rive, begge med 12 meters arbejdsbredde samt to opsamlervogne på hver 70 kubikmeter og automatisk slibning af knivene. Knivene slibes automatisk, mens der spises frokost. Forinden foretages et fysisk tjek efter knækkede knive og græsrester.

Det system har Langbakgaard kørt med en del år, og det udmærker sig ved at være langt hurtigere og lettere at arbejde med end at vende knivene midt på dagen eller foretage manuel slibning.

- Vi kan mærke det med det samme på brændstofforbruget i traktoren, hvis knivene begynder at blive sløve, konstaterer Thomas Balle Andersen.
 

Pöttinger var først på markedet med et integreret slibesystem på sine opsamlervogne og er stadig den eneste producent på markedet med fuldautomatisk slibning af knivene.

 

Frontskårlæggeren har crimper. Med GPS på traktorerne kan skårlæggersættet og rivens arbejdsbredde udnyttes fuldt ud.

De store opsamlervogne kræver 250-300 hk af traktoren foran for at blive fuldt udnyttet. Der kan snittes en hel dag på en tankfuld diesel med 600 liter.

Mandskabsmæssigt er set-uppet enkelt. En medarbejder skårlægger, og en medarbejder spreder ca. 100 hektar på en dag. Græsset vejrer en dag. På snittedagen kræver de to opsamlervogne hver sin medarbejder og klarer ca. 50 hektar hver, mens rive og gummiged kræver en medarbejder hver.

I de mindre slæt kan skårlæggeskapaciteten øges op til 130 hektar og opsamlerkapaciteten til 60-70 hektar pr. vogn. Men rivekapaciteten ligger fast, og derfor bruges der hjælp udefra til rivningen i de mindre slæt.

En vigtig forudsætning for succes er, at der er god service og tæt på.

- Det er afgørende. Vi skal hurtigt kunne hjælpes videre, når først græsset er skårlagt, understreger Thomas Balle Andersen.

Går efter stor bladandel

Opsamlervognene kører typisk i fem år på Langbakgaard og har stadig lidt værdi, når de skal udskiftes, som det formuleres.

Thomas Balle Andersen bruger en strukturblanding fra Linds med hvidkløver og strandsvingel til slætmarkerne, og det første slæt af fem slæt tages gerne forholdsvis tidligt, omkring 20-25. maj.

- Græsset er nemmere at skære i stykker for opsamlervognene, når der er en stor bladmasse, og vi opnår en bedre kvalitet og en højere foderoptagelse, forklarer han.

En høj bladandel gør det også lettere at ramme den teoretiske snitlængde på 30-35 mm.

Faktaboks

Langbakgaard

  • Ligger ved Hobro.
  • Overtaget af Thomas Balle Andersen i 2014. I en årrække foriden havde han været ansat som fodermester og gennemførte et glidende generationsskifte over fem år med den tidligere ejer.
  • 700 hektar og 500 årskøer. Drevet økologisk siden 1992. På vej til 700 årskøer.
  • Blandt Danmarks højstydende økologiske besætninger med 13.500 kg EKM/årsko.
  • Syv medarbejdere, heraf to, som fortrinsvis arbejder i marken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.