På Borgeby: Ung opfinder står klar med stort lejetilskud på dansk maskine

Ny, dansk stensamler betragtes som et hjælpemiddel – og den status er der kolde kontanter i for nye danskere forbrugere.

Historien om den danske, atv-drejede stensamler Stoneless har gået land og rige rundt.

Bag Stoneless står den unge iværksætter Søren Kristensen, der på få år har fået bygget flere hundrede stensamlere,  videreudviklet produktet og allerede eksporteret mere end 30 enheder til bl.a. Sverige, hvor den netop nu promoveres på Borgeby-udstillingen udenfor Malmø.

Et salgsargument kommer fra arbejdsmiljøområdet. Nu begynder kunderne nemlig også at bruge en ordning til arbejdsmiljø-hjælpemidler, som stensamleren hører under.

Arbejdstilsynet betragter det nemlig som en forbedring af arbejdsmiljøet i landbruget, at man kan sidde på sin atv og køre hen til en sten, der så bliver samlet op af stensamleren uden, at man skal ned og løfte og mase i jorden for at få stenen bragt op.

- Enhver virksomhed kan leje og afprøve et teknisk hjælpemiddel. Det her falder ind under et rigtig godt hjælpemiddel. Landmanden kan leje den i fem uger, og det tager vi 24.000 kr. for, og så får landmanden 80 pct. af lejeprisen refunderet. Bagefter kan han købe den med reduktion i prisen efter, at han har testet og afprøvet den. Foreløbig gør alle det, men ellers henter vi den uden beregning, siger han.

Siden nytår er der solgt 70 stensamlere alene i Danmark.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.