På sigt: Laserpilot skal vurdere afgrøden

Fremtidens Lexion skal tilpasse sig til afgrøden, inden den når skærebordet.

De fleste Lexion-brugere kender Laserpilot, kameraet på skærebordet, som sørger for, at maskinen hele tiden tager fuldt skår.

Laserpilot kommer også på næste generation Lexion. Men til forskel fra tidligere er systemet flyttet op på kabine-taget og består nu af samme sensor, som Audi bruger til at aflæse trafikken foran dets biler.

Mere spændende er, at systemet også har taget navneforandring til Fieldscanner.

Hvad ligger der bag det nye navn?

»Du har fanget noget spændende, for det er naturligvis ikke for ingenting, vi har valgt at ændre navnet til Fieldscanner«, fortæller Jan-Hendrik Mohr fra Claas.

»På sigt skal vi kunne aflæse den afgrøde, der står foran skærebordet og på den måde få information, så mejetærskeren via vores Cemos Automatic system kan ændre på indstillingerne proaktivt- På den måde passer maskinens indstillinger til afgrøden i det øjeblik, den kommer ind i tærskeværket«, forklarer han uden at løfte sløret for timingen for lancering.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.