Påsketræk var stor succes - men det kostede en kornmark

Weekendens påsketræk i Borris var en stor succes med over 5000 besøgende. Men det kostede en kornmark.

Påskedag 2019 løb den niende udgave af Påsketræk af stablen i Borris. 

På Borris Landbrugsskole Pulling Arena er de endnu ikke kommet sig over påsketrækket, der var overordentligt velbesøgt. 

Det fortæller kommunikationsansvarlig, Inge Bech. 

”Jeg kan love dig med det gik godt! Klokken 12 var vi løbet tør for armbånd, og dem havde vi 5000 af, og så begyndte vi at sætte krydser på folk”. 

 

 

Video fra Påsketræk. Flere videoer kan ses på Facebooksiden. 

Dermed har påsketrækket slået sidste års besøgsantal på 5000. Men hvor meget tør Inge Bech endnu ikke spå om

”Jeg har tidligst et bud sidst på ugen når vi får opgørelser fra Mobilepay og dankort-terminalen ved indgangen. Og det bliver et cirka-tal”, siger Inge Bech. 

De mange tilskuere kostede også en lokal landmand en kornmark. Landmanden lægger gladelig marker til parkering, og det er ham der guider folk ind på parkeringen i det område, oplyser Inge Bech. 

”Men han endte med at guide folk ind på en kornmark da der ikke var mere plads på de andre marker”, siger Inge Bech.

Nordmænd varsler invasion

De mange besøgende skabte en stemning så god, at delegationen på 200 nordmænd varslede, at de ville tage flere venner med næste år. 

”Vi startede med én norsk trækker og nu har vi ni norske trækkere og 200 tilskuere der kommer hele vejen til Borris! Det er kanon opbakning”, siger Inge Bech. 

Foruden nordmændene deltog også fire tyske trækkere og én svensk. Og de meldte begge om en god oplevelse. Desuden var der en hollandsk delegation, der talte om at tage en lastbil med næste år. 

Derfor er der heller ingen tvivl om, at Påsketrækket vender tilbage i 2020, hvor det fejrer 10-års jubilæum.

”Og så var der de frivillige, de havde travlt. Især vores ribbensandwich var folk helt vilde med”, siger Inger Bech. 

I alt var der 110 tilmeldte, og kun én blev diskvalificeret på grund af en forkert trækhøjde.

”Ja vi havde talt galt sidst vi talte sammen. Det bliver tiende udgave næste år, og ikke niende”, siger Inge Bech til landbrugsavisen.dk.

Resultaterne kan ses på Påsketrækkets hjemmeside.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.