Pöttinger: Omstillingsparat såmaskine viser gode takter

Efter to år på markedet har østrigske Pöttinger gode erfaringer med kombinationssåmaskinen Aerosem.

Maskiner, der har flere funktioner, udløser ofte anerkendende nik - for måske kan man spare en af de andre væk. Således også med østrigske Pöttingers kombinationssåmaskine, Aerosem, der blev lanceret i 2013. Dermed er det tid for Pöttinger at gøre status.

Aerosem har et meget bredt anvendelsesområde, eftersom den både kan så korn, som en radsåmaskine - eller majs og andre rækkeafgrøder, som en præcisionssåmaskine. Kassen kan deles op i tre rum - et til gødning og to til majs, og det giver fleksibilitet.

I en pressemeddelelse fra Pöttinger kommer nu en melding om meget tilfredse kunder, som har brugt Aerosem til alt muligt, såsom majs, korn, soja, raps, solsikker og andet.

Ikke mindst er der positive tilbagemeldinger fra kunder, som har sået majs. De finder ifølge producenten maskinen meget præcis og nem at arbejde med.

Aerosem 1002 serien kommer i arbejdsbredder på 3, 3,5 og 4 meter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.