Pöttinger producerer redskaber i nabolandet

Den østrigske producent, Pöttinger, har nu officielt fremvist den nye fabrik i Tjekkiet, hvor der fremstilles 4.000 plove og harver om året.

Efter et langt tilløb har østrigske Pöttinger nu klarmeldt producentens fabrik i Vodnany i nabolandet Tjekkiet, hvor der fremstilles 4.000 plove og harver om året.

Blandt forklaringerne på at lægge en ny fabrik i Tjekkiet er, at den familieejede virksomhed efterhånden havde støvsuget egnen omkring Grieskirchen for kvalificeret arbejdskraft. Og østrigerne testede i forvejen nye maskiner på store farme i Tjekkiet. Så der var en god forbindelse de to lande imellem, og man havde fundet en egnet lokalitet på 11 hektar til formålet.

»At det så en overgang viste sig, at det også var svært at finde kvalificeret arbejdskraft i Tjekkiet, er en anden sag, men det er løst forlængst«, siger Pöttingers danske salgschef, Lars Andreasen.

Fabrikken i Vodnany fremstiller Terradisc diskharver, Servo plove, Lion rotorharver, Synkro stubharver og Fox kombiharver.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.