Pöttinger styrkes på Sydsjælland og øerne
Søllested Maskinforretning A/S og Pöttinger indgår samarbejde om forhandling på Sydsjælland og øerne.

Søllested Maskinforretning A/S med afdelinger i Søllested og Nr. Alslev har indgået samarbejde med Pöttinger om forhandling af de østrigske maskiner. Forhandlingen vil ske fra afdelingen i Nr. Alslev, hvor også reservedelslageret bliver placeret.

Da Pöttinger ikke er repræsenteret af en forhandler i det sydlige Sjælland, Lolland og Falster, er der muligheder i det nye samarbejde, hvor den første demomaskine er ankommet til Nr. Alslev.

Det fremtidige samarbejde med Søllested Maskinforretning anses fra Pöttinger for at være en styrkelse af brandet i Danmark.

»Søllested Maskinforretning A/S er en velrenommeret og stærk samarbejdspartner, hvilket vil have en positiv effekt på både salg og service af Pöttinger produkter i området«, siger Lars Andreasen, salgschef for Pöttinger Danmark.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.