Pöttingers familie af skårlæggere bliver stadig bredere

På Agritechnica kommer østrigske Pöttinger med en sværm af nyheder inden for skårlæggere.

At Pöttinger er stor på græsudstyr kommer næppe bag på nogen, og på Agritechnica vil østrigerne vise en række nyheder inden for skårlægning, både frontskårlæggere, sidemonterede skårlæggere og lette skiveskårlæggere.

Ny er blandt andet en serie Novacat Alpha Motion Pro frontskårlæggere. Det nye Pro-sortiment består af Novacat 261, 301 og 351 Alpha Motion Pro skiveskårlæggere der fås med og uden crimper.

Ny er også Novacat 302 Cross Flow, en sidemonteret skårlægger med skårsammenlægningsudstyr. Det særlige er, at man anvender en snegl til skårsammenlægning uden crimper. Cross Flow er allerede kendt på Novacat A10 skårlæggerkombinationen og Novacat 352. Men nu lanceres der altså en mindre tre meters version, Novacat 302 Cross Flow.

»Novacat 302 Cross Flow har et endnu lavere effektbehov, hvor traktorer fra 100 hestekræfter kan bruges, og for endnu mere komfort har alle Cross Flow modeller nu hydraulisk åbning af sneglekassen fra traktorsædet«, siger Pöttingers danske salgschef, Lars Andreasen.

Endelig har Pöttinger redesignet producentens serie af bagmonterede skiveslåmaskiner med sidemontering. Novadisc slåmaskinerne er kendt for lavt effektbehov, hvilket skyldes den lette konstruktion. Takket være deres lave effektbehov kan Novadisc modellerne 222, 262, 302 og 352 med arbejdsbredder mellem 2,2 og 3,46 m betjenes af små traktorer fra 40 hestekræfter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.