Penge fra Deere og CNH præger USA's valg – men i alle mulige retninger

Er du en af de mange danske landmænd, der af og til kaster dit maskinindkøb i retning af John Deere, Case IH og New Holland, så støtter du indirekte også politiske kandidater og partier.

LandbrugsAvisen har via opslag hos Center for Responsive Politics set nærmere på pengestrømmen.

Flere tendenser vækker opsigt. 

Køber du CNH’s produkter, så støtter du tilsyneladende både Joe Biden og Donald Trumps bestræbelser på at blive præsident. Om det skal give dig dårlig samvittighed, så viser opslagene, at beløbene er meget små – og formentlig indsamlet af ansatte på fabrikkerne, der har ladet hatten gå rundt. De fleste penge er gået til Trump, men Joe Biden får også nogle få tusinde kroner fra den kant – og mon ikke det blot betyder, at man kan sige, at der har været støtte til både den ene og anden fremtidige regering.

Totalt har CNH foreløbig brugt små 150.000 dollar på politiske donationer i 2020 – heraf er 80 pct. gået til republikanerne. Det er i sig selv ikke et voldsomt stort beløb – omvendt har traktorproducenten brugt langt flere penge på politisk lobbyarbejde i 2019. 

Og hvor langt kan man gå i at støtte forskellige kandidater? Ganske langt. I 2016, da Donald Trump blev valgt til præsident, der sendte CNH både penge til Hilary Clinton og den markante republikanske senatspolitiker Paul Ryan, som nok sjældent har samme syn på verden.

Deere er meget mere med

Mens en stor del af CNH’s administration, produktion og marked befinder sig i Europa, så er John Deere fra sit hovedkontor i Moline i staten Illinois midt i USA noget mere amerikansk i sit udgangspunkt.

Det kan også ses på budgettet – sådan da. Der er nemlig snart spenderet op til en mio. dollar i donationer fra John Deere foreløbig i år.

Som hos CNH dækker det grundlæggende over en masse enkeltdonationer for få tusind kroner til hundredvis af medlemmer og kandidater af Kongressens Hus og Senatet.

Det er også værd at bemærke, at John Deere centralt ikke sender store beløb afsted. I stedet er det donationer samlet sammen fortrinsvis af medarbejderne på fabrikker rundt omkring, der går til en masse lokale kandidater – der dermed kan eller skal huske, at de er støttet af arbejderne og de ansatte hos maskinproducenten.

Også her går pengene både til demokrater og republikanere – dog går næsten tre ud af fire kroner til the Grand Old Party, altså republikanerne.

I staten Georgia har Agco Corporation hovedkontor – producenten, der står bag gode gamle europæiske traktormærker som Fendt, Massey Ferguson og Valtra.

Herfra er det politiske engagement, når det gælder støtten til politikeres valgkampe meget mindre. Knap 10.000 dollar bliver det til i år – med Donald Trump som højdespringeren med ca. 3.600 dollar – samlet ind af nogle ivrige medarbejdere.

Agribusiness donerer i utakt med resten af USA

Kort efter Donald Trump blev indsat som ny præsident for snart fire år siden, så begyndte indsamlingen til Trumps nuværende valgkamp.

Demokraterne har dog efter Joe Bidens nominering sat en hårdere spurt ind og udkonkurreret Trump pengemæssigt. Eksempelvis meldes den finansielle sektor ifølge Center for Responsive Politics at have placeret flere penge på Biden som præsident end på Trump.

Totalt set blev det anslået forleden, at der placeres astronomiske 14 mia. dollar i amerikanske valg i år – heraf seks mia. dollar alene på præsidentvalget – bl.a. fordi demokraterne har sat nye rekorder for indsamling i september og oktober måned. 

Landbrugssektoren og deres følgevirksomheder har dog placeret pengene noget anderledes. Ifølge Center for Responsive Politics placerer virksomhed fra ”vores verden” i USA ca. fem mio. dollar hos Joe Bidens kampagne, mens Donald Trumps kampagne har fået 12 mio. dollar.

Måske er logikken ikke helt mærkeligt. Vinder Donald Trump forventes han i større grad at være optaget af at give amerikanske landmænd støttekroner end en Joe Biden-administration.

Analytiske har overfor Fox Business blandt en håndfuld større amerikanske virksomheder peget på John Deere og Caterpillar, som ville være aktieselskaber, der kunne vinde på en Trump-sejr, mens tech-virksomheder som Facebook, Google og Netflix skulle gå en bedre tid i møde med Joe Biden som præsident – ifølge selvsamme analytikere.

Amerikanerne stemmer i morgen tirsdag og de første resultater forventes at foreligge i løbet af natten mellem tirsdag og onsdag dansk tid.