Pløjefrie systemer er et opgør med nedarvet pløjeglæde

Interessen for strip-till, no-till og conservation agriculture er stigende. Men det kræver tilvænning at se på en mark, der er sået direkte, mener Seges-konsulent.

Det kræver tilvænning at se på en mark, der er sået direkte. For mange landmænd ligger der en nærmest nedarvet glæde i at se en mark, der er pløjet og sået. Det ser ryddeligt ud. En mark, hvor der er sået direkte i en efterafgrøde eller i stub og halmrester, kan se mindre tilfredsstillende ud – selv hvis plantetallet er det samme, og planternes tilstand er lige så god som på den pløjede mark«.

Ordene kommer fra Seges’ konsulent i markteknik, Kasper Stougård, som vurderer, at strip-till, no-till og conservation agriculture stadig har en begrænset udbredelse i Danmark.

»Men fokus på fremstillingspris og opbygning af organisk stof i jorden betyder dog, at interessen for at tage skridtet videre fra reduceret jordbearbejdning er stigende«, siger Kasper Stougård, der tilføjer, at man hos Seges for tiden samler erfaringer fra de landmænd, der har arbejdet med conservation agriculture i flere år. De erfaringer vil man gerne have delt, så de kan være en del af beslutningsgrundlaget for landmænd, der overvejer at gå samme vej.

Øget rettidseffekt

Især på den svære jord, hvor det kan være vanskeligt at få lavet et ordentligt såbed, er der muligheder i at begrænse jordbearbejdningen. Og de langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning viser også, at det er på lerjorden, dyrkningsmetoden er mest velegnet.

»Forsøgene viser, at gennemsnitsudbytterne på tværs af afgrøder på lerjorden stort set er de samme ved direkte såning som ved pløjning. Besparelser på den omkostningstunge jordbearbejdning på lerjorden betyder, at nettoresultatet pr. ha i forbindelse med forsøgene er beregnet til at være ca. 850 kr. højere ved direkte såning«, siger konsulenten.

»Den minimerede jordbearbejdning betyder selvsagt meget for trækkraftbehovet og brændstofforbruget. Derudover kan det øge rettidseffekten, at afgrødeetableringen ikke er afhængig af, at en række operationer skal udføres på det helt rigtige tidspunkt, men at det handler om at være på rette sted på rette tid med såmaskinen«, siger Kasper Stougård, der konstaterer, at der efterhånden er mange maskiner til direkte såning på markedet, det være sig såvel skiveskærssåmaskiner og tandsåmaskiner. Det, der adskiller dem, er primært graden af jordbearbejdning.

Faktaboks

Flere muligheder:

  • Nogle bearbejder jorden udelukkende med skivesåskærene.
  • Nogle dybdeløsner for at bane vej for rødderne.
  • Andre er relativt simple tandsåmaskiner, der bearbejder jorden mere overfladisk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.