Plantesystem forbedret: Udregner det bedste mønster

Iso-RosCrop kan selv udregne det mest optimale plantemønster.

Thorsen-Teknik har lanceret en ny og forbedret udgave af sit plantesystem til jordbruget.

Iso-RosCrop er en videreudvikling af det kendte RosCrop, og det er baseret på RTK-signaler, som er altafgørende for, at systemet kan fungere.

Iso-RosCrop giver bl.a. mulighed for at logge de forskellige plantepositioner og give hver plante et unikt identifikationsnummer.

»På den måde kan hver plante følges i hele jord til bord-processen«, fortæller Torben Thorsen, indehaver af Thorsen-Teknik.

Optimal udnyttelse

Systemet indeholder også en ’smart lommeregner’.

»En af de nye funktioner er Optimal Space. Det er en slags smart lommeregner, hvor man indtaster den ønskede række- eller planteafstand, og hvor systemet efterfølgende beregner det mest optimale plantemønster«, uddyber Torben Thorsen.

Systemet indeholder også et nyt Isobus brugerinterface med AUX-N funktioner, så chaufføren kan tildele forskellige funktioner i traktorens joystick, såfremt det også er AUX-N kompatibelt.

jch

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.