Præstbro Maskiner får svenske vogne på programmet

Lander nyt agentur med svenske entreprenørvogne.

Efter at Præstbro Maskiner mistede agenturet med Pronars program, så har maskinimportøren haft travlt med at finde nye mærker og agenturer.

Og nu begynder tingene at falde i hak for den nordjyske maskinvirksomhed, som importører og sælger maskiner til hele landet.

Præstbro sælger nemlig nu kroghejsevogne fra Stronga og landbrugsvogne, halmvogne og staldgødningsspredere fra Metal Fach. På Agromek kommer Præstbro så med endnu en tilføjelse, da man har landet en aftale med svenske Randex om at importere deres entreprenør- og blokvogne til Danmark.

”Vi er stolte af, at vi nu kan levere en vogn til næsten alle behov og med et endnu bredere program inden for næsten alle kategorier, end vi tidligere har kunnet tilbyde”, lyder det fra Præstbro i en pressemeddelelse.

Ifølge oplysningerne kommer programmet til at spænde vidt, lige fra en enkeltakslet 4 tons entreprenørvogn og op til en tre-akslet 25 tons vogn.

Det oplyses, at de fleste modeller kan leveres med rammestyring. Det betyder, at vognens trækstang hydraulisk kan skydes ud til siden, så vognene eks. er velegnet til kørsel efter en læssemaskine.

Præstbro indledte dialogen med Randex på Borgeby messen i sommer, og kan for første gang vise vognene frem i Danmark i de kommende dage på Agromek.

Emneord agromek

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.