Putin er afhængig er udenlandske landbrugsmaskiner – og det er han ikke tilfreds med

Cirka hver anden nye landbrugsmaskine i Rusland kommer fra udlandet.

Trods det faktum, at russiske producenter af landbrugsmaskiner i 2021 havde den største produktion siden Sovjet-tiden, så er Rusland på det område langt fra selvforsynende.

Nye tal fra de russiske maskinfabrikanter, Rosspetsmash Association, viser, at man sidste år producerede maskiner til en værdi af 218 mia. rubler, hvilket var en stigning på over 40 procent.

Så skulle man tro, at Rusland midt under krigen mod Ukraine og den store boykot af landet stod forholdsvis stærkt med forsyningen af landbrugsmaskiner.

Rusland er dog stadig dybt afhængige af import af maskiner udefra.

Således var ca. hver anden maskine importeret sidste år. Efterspørgslen efter udenlandske maskiner voksede nemlig også meget kraftigt, fremgår det af en historie fra det russiske medie Rossiyskaya Gazeta.

Den import kommer Rusland til at mangle i år pga. sanktioner fra bl.a. EU, Storbritannien og USA. Eks. sender store producenter som John Deere og CNH og Väderstad blandt mange flere ikke maskiner til Rusland for tiden – om end der muligvis produces nogle enheder på de udenlandsk ejede fabrikker i Rusland. Her har virksomheder som John Deere, CNH, Claas og Lemken alle anlæg i landet – som fra flere sider dog meldes ramt af mangel på komponenter og råvarer pga. sanktionerne.

Ruslands præsident Vladimir Putin har situationen på radaren og har instrueret, som det forlyder fra mediet, indenlandske producenter af landbrugsmaskiner og fødevareudstyr om at øge produktionen.  

Spørgsmålet er, hvor realistisk det er.

Ifølge producenterne selv holder man generelt niveauet i sin produktion, men har en udfordring i at være afhængige af bl.a. udenlandske transmissioner, hydraulik, motorer og lejer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.