Rødt traktormærke tager førertrøjen som mest indregistreret i år

Det er CNH, der i øjeblikket har traktormærket med flest indregistrerede landbrugstraktorer i Danmark.

Med over en femtedel af markedet har Case IH indtil videre taget førerpositionen på det danske marked for landbrugstraktorer.

Ifølge nye tal fra bilstatistik.dk har Case IH indregistreret 194 landbrugstraktorer over 50 hk siden nytår til og med udgangen af august måned.

Det indbringer mærket en markesposition på lidt over 20 pct. af markedet.
Lige i hælene følger John Deere med 187 enheder, mens CNH's andet traktormærke i Danmark pt., New Holland følger efter på tredjepladsen med 141 enheder.

Case IH's aktuelle førsteplads skyldes bl.a. en særdeles aktiv august, hvor mærket indregistrerede 36 enheder svarende til en fjerdedel af samtlige indregistrerede landbrugstraktorer i Danmark.

På fjerdepladsen er Fendt med 137 enheder stadig tæt på top tre, og har med en markedsposition over 14 pct. haft en bemærkelsesværdig fremgang i markedet.

I klassen lige efter disse mærker i toppen følger Massey Ferguson, Claas og Valtra, der alle ligger mellem godt otte til ti procent af markedet.

 

 

Som det nok er gået de færreste forbi, så var traktormarkedet i foråret ramt af corona-krisen i en periode, hvor traktorproducenterne måtte indstille fabrikkerne. Derfor var produktionen indstillet i nogle uger, og det gav markante udslag på indregistreringsstatistikkerne i slutningen af foråret.

Ser man samlet på året frem til august, så er traktormarkedet dog ikke faldet voldsomt. Med 969 indregistrerede traktorer er markedet pt. fem procent under sidste års niveau.

De nøgne tal til og med august:

Fra 1. januar 2020 til og med 31. august 2020 er der indregistreret følgende:

  • Landbrugstraktorer: 969
  • Have og Park: 31
  • Selvkørende: 65
  • Øvrige: 19

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.