Regn med halvanden mio. kr. for en sej Ford Bronco

Den ærke-amerikanske Ford Bronco er på vej til Danmark i to versioner, Outer Banks og Badlands.

Når den amerikanske Ford Bronco når de danske strande i år, kommer den til at bide skeer med konkurrenter i den dyre ende, såsom Land Rover Defender. Men det amerikanske ikon kommer til at slå fra sig med sin seje stil og tilsyneladende meget kapable offroad evner.

Hos Ford i Danmark vil man inden længe åbne op for bestillinger af Bronco'en, der lanceres i et stærkt begrænset antal på udvalgte markeder, herunder Danmark. Ford Bronco 4X4, der er stærkt inspireret af den originale Ford Bronco fra 1966 kommer til Danmark i to versioner med velklingende navne, ’Outer Banks’ og ’Badlands’. Fælles for modellerne er en 2,7 liters V6 benzinmotor, 10-trins automatgear, drejningsmoment på 563 Nm og 335 hestekræfter. Takket være sit firehjulstræk, avancerede teknologier og op til syv forskellige køretilstande, lever Ford Bronco helt op til terrænsystemet G.O.A.T. (Goes Over Any Type of Terrain).

En særlig Bronco-feature fra gamle dage er også, at døre og tag med et enkelt stykke værktøj kan afmonteres på otte minutter, og så er der dømt sommersjov. Alle overflader er desuden designet, så de er nemme at rengøre.

Ford introducerede terrænsystemet G.O.A.T (Goes Over Any Type of Terrain), da Bronco’en blev introduceret igen. Varianten ’Outer Banks’ har følgende seks køretilstande: Normal, Eco, Sport, Slippery, Mud/Ruts og Sand, mens varianten ’Badlands’ har følgende syv køretilstande: Normal, Eco, Slippery, Mud/Ruts, Sand, Rock Crawl og Baja. Begge Ford Bronco varianter lanceres i Danmark.

Den nye Ford Bronco er desuden tilgængelig med ’Trail Toolbox’, en række sofistikerede førerassistanceteknologier. Her vil teknologier som ’Trail Control’ 3, hvor man på samme måde som med en fartpilot kan vælge en hastighed på op til 31 km/t, for så at koncentrere sig om at føre bilen gennem vanskeligt terræn, mens bilen automatisk vil styre acceleration og bremsning.

Teknologien ’Trail Turn Assist’ hjælper med at foretage et skarpt sving i en enkelt bevægelse, hvilket for eksempel er brugbart på en smal vej. En særlig bremseteknik er med til at reducere et sving med op til 40 procent. Førerassistanceteknologier som ’Trail One-Pedal Drive’, ’AdvanceTrac’ med ’Roll Stability Control’ og ’Trailer Sway Control’ er desuden også tilgængelige.

Den første Ford Bronco generation beviste sit værd ved at vinde det krævende ’Baja 1000’ terrænløb i 1969. Siden den første lancering tilbage i 1966, hvor den var udsprunget af af Fords militærkøretøjer, har bilen siden været tilgængelig i tre generationer, og derpå genintroduceret i Nordamerika i 2020 efter 25 års fravær.

Danske priser er endnu ikke godkendt men forventes at starte fra 1.540.000 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.