Rekordpris for klassisk Ford-traktor

Med hammerslag ved over 800.000 kr. blev den hidtil dyreste klassiske traktor solgt i Storbritannien en Ford County Long Nose fra 1981.

Hammeren faldt ved hele 94.500 britiske pund, da auktionshouset Cheffins i Storbritannien havde en klassisk Ford County 1474 Long Nose fra 1981 på auktion som en del af en større samling. På dansk svarer det til cirka 801.500 kr,, og det gør ifølge auktionshuset Cheffins netop denne traktor til den hidtil dyreste klassiske traktor i Storbritannien.

Det skriver det britiske medie Farmers Weekly.

Traktoren, der ellers kun var vurderet til et sted mellem 60.000 og 70.000 britiske pund, var en del af en samling, der tilhørte en kendt britisk traktor-entusiast, Paul Cable. Køberen var en samler fra Irland.

Auktionen, der foregik forleden ved Potters Bar i Hertfordshire, bød på ialt 38 klassiske Ford og Fordson traktorer fra 60’erne, 70’erne og 80’erne og dertil bunker af komponenter og reservedele. Ifølge auktionshuset var det en af de mest bemærkelsesværdige auktioner fra en enkelt samler i mange år. Den næstdyreste traktor på dagen var en Ford County 1184, også fra 1981, der gik for 56.700 britiske pund - godt 480.000 kr. - til en landmand fra Lincolnshire.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.