Rekordtilmelding af maskinstationer til årsmøde

DM&E´s traditionsrige Vidensdage og årsmøde slår rekord 15. og 16. januar.

Torsdag slår Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) dørene op til brancheforeningens Vidensdage for medlemsvirksomheder, der fredag eftermiddag afsluttes med årsmøde og stor fest om aftenen.

På kursusdagene har deltagerne, der dækker maskinstationer, entreprenører, kloakmestre og skoventreprenører mulighed for at shoppe mellem i alt 34 indlæg fordelt på fire spor, hvor emnerne spænder lige fra faglige indlæg til emner om virksomhedsledelse, økonomi og netværk mv.

Over 250 personer fra DM&E´s medlemsvirksomheder deltager på selve kurset, som i år åbnes af Børsens chefredaktør Niels Lunde med et indlæg om Chefens 10 vigtigste værktøjer.

"Den rekordstore tilslutning er meget positiv, og vidner om en stigende interesse i branchen for at søge ny viden og udvikle virksomhederne til fremtidens udfordringer," lyder det i en pressemeddelelse.

Mens DM&E Vidensdage kun er for medlemsvirksomheder åbnes dørene fredag eftermiddag også for inviterede gæster til DM&E årsmøde, hvor foreningens formand Søren Ulrik Sørensen vil aflægge sin beretning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.