Rettelse: Mest solgte traktormærker i april var John Deere og Case IH
John Deere, Case IH og New Holland var de mest solgte traktormærker i april.

Opdateret kl. 10.54 I en tidligere artikel på morgenstunden kom vi desværre til at lave en søgning, hvor det var tallene fra 2017, som blev til 2018 tal. Vi beklager fejlen stærkt. Derfor er artiklen skrevet om og opdateret med helt nye tal. 

I et april, som kom ud med næsten samme antal nyregistrerede traktorer som i april sidste år, blev det John Deere, der indregistrede flest traktorer med 33 af 133 indregistrede enheder og dermed en markedsandel på knap 23 procent.  

Med 26 traktorer og en markedsandel på ca. hver femte traktor kniber Case IH sig denne gang en hårspids foran brødrene fra CNH-landskabet New Holland på andenpladsen.

Ikke så langt fra New Hollands tredjeplads kommer Valtra stormende på fjerdepladsen med 17 traktorer og en markedsandel på knap 13 procent.

I den anden ende af skalaen må Massey Ferguson konstatere, at man i denne april ikke kunne følge med i sidste års niveau for forårsmåneden. Dengang noterede man sig for 20 traktorer, denne gang ligger antallet på beskedne seks traktorer for det ellers store traktormærke.

Deutz-Fahr kan notere en mindre optur fra sidste års beskedne markedsandel på 2,2 til 4,5 pct. med seks traktorer.

Ny kølig måned for traktorsalget - stort set alle mærker har tilbagegang Maskiner 12. april · 06:43

John Deere fører i år

Når man tager et lidt større perspektiv på og kigger på udviklingen siden nytår, så er det totalt set John Deere, som har solgt flest nye traktorer.

Af de totalt 483 indregistrerede traktorer til og med april måned kom 125 fra John Deere, mens New Holland måtte betakke sig med andenpladsen med 103 traktorer.

Landets tredjemest populære traktormærke indtil videre i år har været Case IH med 80 traktorer og en lidt forbedret markedsandel med 16 pct. af markedet i år.

Fendt kommer ind på fjerdepladsen med knap 10 pct. af markedet.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.